Viser opslag med etiketten Ferie.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie.. Vis alle opslag

tirsdag, marts 15, 2011

London 3 og 4...

Ja, så er tiden fløjet igen, og jeg har igen bare en masse dårlige undskyldninger for ikke at få blogget, og kommenteret på div. blogge. Så dem vil jeg spare jer for denne gang, for det hjælper åbenbart ikke på mig, og jeg ender bare med dårlig samvittighed, og den kan jeg jo ikke bruge til så meget.

Jeg er godt igang med mine London-LO'er... og de står i kø for at blive vist, så jeg også kan få ryddet ud på den vente liste ;-)

Det første LO, er af alle de elefanter vi så stillet op over hele London. Det var ikke små elefanter, de var faktisk pænt store. I kan se Malu stå på andet billede i række 2, så får i lidt fornemmelsen af størrelsen.


Efter at vi havde set St.Pouls, vendte vi næsen en hel omgang, og gik ned til Themsen, for vi skulle da lige krydse Milliennium Bridge.


Ellers en lidt underlig weekend jeg har haft. Jeg måtte tage hjem fra arbejde i fredags, da jeg fik akut dårlig mave. Så lige efter aftensmaden bliver vi ringet op af Oles nevø, som fortæller at Oles mor er død. Hun var 85 år gammel, og man må sige at hun døde lykkeligt,. Hun kom herfra på et splitsekund, hun var ikke alene som hun havde frygtet, og hun var på vej til et oldebarns fødselsdag i sit fineste puds, og glædede sig til hygge og noget godt at spise. Så kan det da vist ikke blive bedre.
Så var jeg jo til Convention i lørdags, men burde måske have blevet hjemme som jeg havde villet, men manden insisterede på at jeg skulle tage afsted. Jeg var ihvertfald meget hjemme hos ham i tankerne. Men en god dag, på trods.

Nå, nu håber jeg så, at der hurtigt kommer et indlæg mere, da jeg trænger til at få ryddet ud i de LO'er. Kan i alle have en fantastisk uge derude... håber at vi snart ses igen...

fredag, februar 25, 2011

London 1 og 2...

Ja, så er undertegnedes ferie ved at være brugt, mandag begynder at nærme sig med hastige skridt, huha. Hvad har undertegnede så lavet i sin ferie? Ikke en s..., og ved i hvad, hun har bare sådan nydt det. Hun har ikke været syg denne ferie, hun har ikke haft 100 aftaler, hun har valgt ikke at have nogle gøremål, hun har bare lavet lige hvad hun havde lydt til. Fantastisk ferie.

Nå, men London billederne er så småt begyndt at kravle over mig, så det er nok dem der kommer flest af på LO'er i den nærmeste fremtid, ihvertfald lige indtil de begynder at hænge mig ud af halsen. Det har jeg jo ligesom prøvet før, med mine billeder fra Marocco. Men jeg nupser dem jeg orker, og har andre billeder i baghånden. Desværre er billederne lidt mørke, synes ellers det var et lyst øjeblik, jeg lige havde der ;-)


Afrejse, lad tøseturen starte, og det gjorde den en søndag aften fra Aalborg lufthavn. Det er Marie-Louise der har gået bag mig med kameraet.

Vores første dag, startede vi ud med at se St.Pouls Cathedral, hvilken fantastisk bygning. Vi var hele vejen rundt, næsten da, og havde lige næsen indenfor at kigge. Men blev enige om, at et besøg indenfor, måtte vente til næste gang, da vi havde mange andre ting på vores program (det var jo første gang i London for os begge) og vi havde en fornemmelse af, at det kunne tage lang tid at se denne storslåede katedral.

Ellers ikke så meget nyt herfra, Har haft en scrap med Stine, været hos tandlægen og fået besked om en ny krone er i udsigt, jeg nulrescrapper hver dag, får set en masse serier jeg er langt bagefter med, kom til at rengøre mine madkøkkenskabe (ja, jeg ved det godt, det var et uheld) og jaaaa, alt muligt og ingenting.

Kan i alle have en fantastisk weekend, jeg ved ikke hvad jeg skal lave i min, men det bliver sikkert hyggeligt.

fredag, oktober 29, 2010

Endnu et af de der updates...

Sådan nogle updates, eller opsamlinger, eller hvad de nu kan kaldes... det er åbenbart noget jeg må gøre engang imellem. Jeg får mig åbenbart, ikke altid lige taget sammen til at blogge, og så ligger jeg pludselig med en mappe fuld af billeder af alt muligt, som jeg egentligt gerne ville have vist. Så nu prøver jeg lige at nedbringe den lidt... Ja, hele vores tur til Berlin mangler jo også... sukkkkk....


Men lidt om Berlin allerede nu, da jeg vil vise jer det scrap jeg købte dernede... en stor og fin butik, men blev nu ikke fristet af så meget. Men dette sæt fra Chatterbox til at pynte brads selv måtte jeg eje, og disse chipboards fra Tattered Angels var også lige noget jeg kunne bruge.
 
Men det bedste jeg var fandt, var nu denne stak papirer fra en gammel serie Vagabond fra Basic Grey. I tænker nok hvad jeg vil med den gamle serie, og så trist og deprimerende i farverne.... men hvad skal jeg sige, jeg er absolut bare helt vild med den....



Da vi kom hjem lå der en pakke til dig.... hmmm... hvad kunne det være, synes da absolut ikke at jeg havde bestilt noget.... Men jow, det havde jeg jo, i januar mdr....... fik øje på bogen der, og skyndte mig at bestille den med det samme, det var faktisk først da jeg havde bestilt den, jeg opdagede at der stod at bogen sådan set slet ikke var skrevet endnu, men først udkom langt senere.... og nu hvor jeg har nærstuderet den, så har jeg ændret mening fra okay, til rigtig god.... den skal jeg nok få glæde af.



Ja, så var der et par LO'er, jeg lavede en dag for 100 år siden jeg var ude hos Stine... jeg havde pakket til de 2 ens sæt billeder af ungerne og deres oldeforældre, så jeg kunne lave et LO til hvert deres album. Men havde desværre på den måde begrænset mig selv lidt, da de endte med at blive noget ens... og jeg faktisk er ret tilfreds med det øverste LO, men ikke særligt meget med det nederste.... Læg iøvrigt mærke til det par guldringe der hænger ned fra hver blomst, synes elv at det er sådan en sød detalje. Tak til Stine for dem.


Ja, så er denne uge også næsten gået, og tiden flyver afsted for mig og jeg får ikke scrappet spor. Men som det nok er gået op for nogen, så er jeg i arbejde igen, og er rigtig glad for det. Men, jeg er megatræt om aftenen, alle de nye kollegaer, børn, forældre, rutiner og informationer er meget at rumme. Udover det, er det et noget større sted end det jeg kommer fra, og det er en helt anden boldgade end den jeg kender og har arbejdet i de sidste 10 år. Jeg er nemlig blevet integrationspædagog, og det er på så mange områder helt anderledes og noget så spændende, og alligevel kan der drages så mange parraller. Men jeg er rigtig glad for det, og det var jeg faktisk allerede fra første dag. Det er nogle super søde kollegaer jeg har fået, og ungerne er da bare for skønne.
Så jeg er bare så glad igen, glæder mig hver dag til at komme afsted, og at jeg ikke skal sidde herhjemme og holde ufrivillig ferie, selvom at det kun blev en mdr.

Imorgen tager jeg tøsebarnet og gemalen en tur med til Fredericia, hvor vi vil ned og se hobby og håndarbejdsmessen. Det bliver rigtig godt tror jeg, en meget tålmodig mand (han er jo gift med mig), og lige noget for tøsebarnet med alle de make and takes. Jeg har aldrig været der, så jeg glæder mig rigtig meget til det. Ses vi???

God weekend til dig, hvis du altså hænger på endnu... LOL....

torsdag, september 16, 2010

Sidstningen og nydningen...

Så har jeg lige tid til at smide de sidste LO'er op fra Marocco, og især nu hvor jeg har erklæret dem færdige, så skal jeg da også have dem vist. Jeg nyder at de er færdige, og mangler bare nu at få fat i de sidste lommer, så jeg kan få dem sat i albummet. Jeg har langt om længe fået kontakt med Scrappers Choice i Norge, og det lyder til at de måske kan hjælpe mig. Så jeg sidder her med tilbageholdt åndedræt, om det mon nu endelig kan lykkes. Så igen, køber man et album, så køb et ekstra sæt lommer med det samme. Jeg har så godt nok vundet mit, men alligevel, skulle jeg nok have været lidt hurtigere på aftrækkeren.




Endnu et dobbelt-LO, men sådan er det jo, når der er mange lækre billeder at vælge imellem, og at man næsten ikke kan. Det er Marie-Louise der lige kan anes siddende på det nederste LO.



Jeg havde stadig mange billeder tilbage, da jeg syntes at nu havde jeg scrappet alle emner. 29 LO'er til albummet var det blevet til, men det gik jo bedst op med 30. Så der var ikke langt fra tanke til handling, og så kom punchen frem, og jeg fik lavet dette "Vendespil lignende ting" sidste LO.

Jeg har fået brugt hele pakken med papir fra BG, og en pakke mere er jeg næsten sikker på, + alt det løse. Jeg har fået brugt alle mine glazede brads og knapper, pakken med rub'ons og arket med stickers... det eneste jeg har tilbage er lidt brads og mange bogstaver. Så det er dejligt ikke at ligge inde med en masse rester, så nu bliver det hele ryddet væk (væk fra mit åsyn, tror jeg), og nye projekter skal der startes på.

Jeg har en fiks ide om, at jeg ihvertfald som 3 hovedfarver, vil holde mine London billeder i sort, hvidt og rødt. Så jeg har fået sorteret godt i mine papirer i dag, anede ikke at jeg havde så meget i de 3 farver, men det er skønt at have noget at vælge imellem. Så har jeg også stadig et projekt der hedder at bruge sine rester, og lave BOM. Så der er nok at tage fat på... nå jow, så har jeg julebilleder fra de sidste 2 jul, måske en ide lige at nuppe dem, inden vi når til den næste.

Tak til jer, der hang på gennem mine op- og nedture med Marroco.


tirsdag, juli 27, 2010

Stor-opdatering... del 2

Marie-Louise og jeg var i London i maj, så det er vist på tide at få vist lidt fra vores tur. Jeg har valgt ikke at vise de sædvanlige fotos man får taget af alle turistattraktionerne, da alle jo har set dem i forvejen.
Det skal så lige nævnes, at hverken Malu eller jeg nogensinde havde været i London før, så det var en kæmpeoplevelse, og jeg sidder da også tilbage med en følelse af, at jeg slet ikke er færdig med denne skønne by.
Jeg var så heldig at have en kollega, som har boet i London, og hun havde skrevet den mest udførlige vejledning til os. Skrevet på den måde, at når man var i den del af London så var der det og det man kunne se, og i detaljen som, "at for enden af broen drejer i til venstre". Tak til dig Rita.

Byen vi boede i lå ½ times kørsel med tog fra London, og dog lå den i london. Det er sørme godt nok svært at sidde hjemme og fornemme afstanden, men denne var dog for lang syntes jeg. Jeg syntes derimod at det var hyggeligt at bo i en overhovedet ikke turistpræget del af london, fik et skønt indblik i livet af den og dens beboere.


Her er hotellet vi boede på, udemærket sted, men for langt fra London synes jeg. Jeg synes som sagt at vi brugte en del tid i tog i de dage, og så også skulle bruge ½ time hver vej, hver dag, var næsten for meget af det gode. Jeg vil så sige at det havde den fordel, at jeg fik skrevet i min dagbog hver dag, og den er jeg ellers slem til ikke at få skrevet færdig, ihvertfald ikke før jeg kommer hjem.


Vi startede 1 dag ud med at se St.Pouls Cathedral, for derefter at bevæge os ned og over Millenium Bridge, og gå langs Themsen ud til Tower Bridge. Overalt i byen hvor vi kom frem, stod disse elefanter i alskens farver og mønstre. Der var sat 250 af, og de var alle blevet malet og pyntet af kunstnere og designere. Det var et fremstød for at redde den asiatiske elefant.


Malu og jeg fik en begejstring så stor for butikkerne "Marks and Spencers", det er da fedt koncept de kører med. Tænker at det er ordentligt og sundt mad, til dem som ikke har tid til at kokkerer hver dag i flere timer. Cookies var så lige dem der faldt i Marie-Louises smag.


Mens vi gik langs Themsen ud til Tower, kom vi forbi en del forskellige ting. Et af dem var denne mur, som stod om midt mellem alt bebyggelse. Syntes at det øverste vindue, hvis det altså er et vindue, er fantastisk flot. Jeg fik fundet frem til, at det var ruinerne fra Biskoppen af Winchester palace, en af Londons største bygninger engang fra år 1200.

Vi kom også forbi dette mægtige sørøverskib, helt klart noget med turister, men fandt aldrig ud hvad??? For det sejlede ihvertfald ikke.
Inden vi nåede broen, kom vi forbi noget der hed Farmers market, tror jeg. Der var den hyggeligste butik, der sikkert skulle have set ud som for 100 år siden, men der var godt nok mage lækre specialiteter inde, den skal ihvertfald besæges en anden gang, og så skal der slæbes noget med derfra. Der var også en hel butik, der kun solgte julepynt, men det var maj mdr. så det var lidt svært at tage stilling til.

Vi kom også forbi London Dungeons, men den gemmer vi altså til en anden dag, vi havde jo også lige turen over Tower bridge til gode endnu. Da vi ville til Camden market.

Dag 2, startede vi med at tage ud til Trafalgar Square, hvor jeg fortalte Marie-Louise at man traditionen tro skulle op og sidde på en af løverne. Sikke en fotoserie jeg har fået af hendes anstrengelser for at komme derop, et skønt LO jeg får ud af det, tror jeg.

Derfra gik vi videre til Buckingham Palace, hvor vi på vejen derop både nåede at se hestegarden trække op (hedder det mon sådan), alle de forkert farvede egern i parken. Oppe ved slottet, var der vildt mange mennesker, og sikke meget politi tænkte jeg. Og sørme om der ikke også blev filmet på livet løs af en eller anden tvstation. Nå, det var nok bare et eller andet lokalt om Dronningen tænkte jeg. Men som sagt, rigtig meget politi???

Vi skulle videre op og se Westminister og Big Ben. Igen da vi nærmede os, stod der en horde af mennesker og fotografer??? Hmm... underligt så mange og store kameraer de turister har, selv trappestiger var der nogen der stod på. Så gik det endelig op for mig at det var paperazzier. Igen en fornemmelse af at her sker der noget, ligesom ved Buckingham, men hvad?????
Selv da vi kom op i London Eye, og så ned, sad der en dame i en seng og lavede et indslag. Der var vist dømt fjernsyn på hotellet i aften, for nu ville jeg bare vide hvad her foregik. Men inden vi tog hjem for denne dag, så tog vi lige den vej af China Town.
På 3 dagen, havde vi aftalt ikke at se for meget i løbet af dagen, da vi skulle i teatret og se løvernes konge om aftenen. Så vi nøjedes med Tower Castel, og tog hjem og hold eftermiddag, og fik klædt om. Jeg vil sige at af alt det vi så og oplevede i London, var dette den absolut største
oplevelse.
Her er vores lokale supemarked, som faktisk har åbent om natten også. Så da vi kom hjem fra løvernes konge, ville vi lige ind og handle. Det var faktisk et rigtig hyggeligt tidspunkt at handle på, personalet gik rundt og sang og smådansede, mens de satte varer på plads. Skøn musik kom ud fra højtalerne, og det var meget mere familiært personale og kunder imellem.

4 dag og den sidste, vi skulle med flyveren hjem om aftenen, men så havde vi jo også hele dagen. Marie-louise talte lige om hun syntes at der var penge nok til resten af dagen, eller om hun lige skulle hæve lidt flere.
I dag skulle vi ind og se London Dungeons, Madame Tussauds og Baker street, og vi sluttede af med Covent Garden.
Så man må sige at vi fik oplevet en masse på kort tid, og jeg synes også at vi fik fin tid til bare at være. Det var så billederne, af " ikke Londons serværdigheder", håber at de kunne nydes alligevel. Jo, jeg skal da også lige huske at fortælle, at alt det medie show vi så rundt omkring den dag, var pga. at der var blevet udnævnt ny premierminister, og han skulle jo op og trykke Dronningens hånd etc.
Så må næste indlæg vel blive noget scrap, der ligger ihvertfald nok at tage fat på.

søndag, juli 18, 2010

København dag 8, sidste dag.

Ja, som overskriften siger, så er det vores absolutte sidste dag. Jeg synes vi staretede med at have uendelig tid, og uendelige muligheder. Men nu er der absolut ikke mere at tage af. Lidt trist, men også lidt dejligt, for det er altså altid skønt at komme hjem til vante omgivelser og rutiner.

Der skete jo ikke så meget her på den sidste dag, men lidt har også sin ret. Men jeg vil lige slutte denne uges beretning/feriedagbog med at vise de omgivelser vi har opholdt os i. Gaden vi boede på.

Vi boede helt oppe på 4 sal, så det er den sidste række vinduer, inden taget. Vi havde en skøn udsigt fra vores lejlighed, og måske også mere luft end dem der boede længere nede mod jorden. Vi så ihvertfald op til flere gange daglig en helikopter lande på taget af Rigshospitalet, så en rigtig god udsigt.

Vi boede i baghuset el. bagården eller hvad man nu kalder det herovre. Der var fine fællesarealer, lidt her foran, men også et meget stort et bagved igen.

Lige et par billeder af de skønne omgivelser vi opholdt os i, lyse, dejlige og komfortable. Der manglede skam ikke noget... ja, det skulle da lige være muligheden for at kunne lave kaffe, Ole har levet af pulverkaffe hele ugen, så at kunne lave rigtig kaffe savnede han.


En ting jeg ikke havde fået taget billeder af, men havde tænkt på et par gange, er disse roser. ikke bare lige disse roser, men i rigtig mange af gaderne, ja de fleste tror jeg, står der roser. Med tanke på at vi boede op til Nørrebro, som mediemæssigt ikke giver så pænt et ry af området. Så er jeg altså vildt imponeret og betaget af, at der er så mange af dem. Jeg tror altså ikke, ja, er næsten 100% sikker på, at det ikke er noget vi ser i det indre af Aalborgs gader. Der kunne vi virkelig lære noget. Det er vildt hyggeligt, og det giver miljø.

Da, vi havde gjort lejligheden ren, og pakket bilen. Ville vi på et par af de faste lørdags loppemarkeder. Dette på Nørrebro, som skulle være Danmarks længste, da det ligger langs muren til Assistentens kirkegård. Derefter tog i hen til det der lå på Isralsplads, men det var slet ikke os. Nej, så hellere det på Nørrebro, hvor det er privatpersoner, og ikke antikvitetshandlere.
Jeg havde en træls/underlig oplevelse på vej fra loppemarkedet på Nørrebro, jeg går stille og taler med Ole og Martin, vi skal under noget stillads, og de 2 andre går foran, da det bliver smalt. Jeg går imod en mand, og idet jeg går forbi ham, hamrer han sin skulder så hårdt mod min, at jeg er ved at vælte omkuld. Han vendte sig ikke engang om og undskyldte, så jeg er faktisk af den overbevisning at det var med vilje, forstår bare ikke hvorfor. Det var hellere ikke fordi det var en ung fyr, men en midaldrende mand????? Det gjorde bare så ondt lang tid efter, men havde da helt glemt det igen, indtil Ole hertil morgen lagde hånden på min skulder, så var jeg slet ikke i tvivl. Underlig altså.
Næste oplevelse, som vi også kunne have været foruden, var at mens vi havde været på Nørrebro, havde Malu siddet og læst i bilen, og fordi der var så varmt, havde nu tændt for airconditionen, men ikke tænt for motoren, Så da vi skulle køre, var der bare ingen strøm....Arghhh, Så vi måtte vente en time på Falck. Sukkk, vi kommer sent hjem.
Folket bestemte, at de var nødt til at have den nu sidste Durumrulle, godt nok den tredje mens vi var her, men ikke desto mindre. tror forøvrigt at det er et hævnbillede fra alle dem jeg har taget når de andre spiser. Tsk tsk tsk.

Sådan så bagagerummet ud, da vi åbnede det ved hjemkomsten, men på mindre end en time, var det tømt, og det hele sat på plads.
Turen hjemad, gik godt, men blev noget forsinket af alle de stop der var på motorvejen. Ikke at der var noget vejarbejde, men bare stop/flaskehals måske på grund af alle dem der skulle til og fra ferie.

Så var der bare det her syn der mødte mig hertil morgen.... sukkk.... men nu snurrer den lystigt, så mon ikke der kommer en enden på den også.

Jeg har lige siddet og talt mine billeder sammen for alle dagene, og jeg har taget 735 stk. godt det ikke er filmruller mere.
Sidder også lige og kommer i tanke om, at jeg har da også set et par "berømtheder" herovre... den dag vi skulle i Tycho Brahe planetarium gik Rasmus Seebach forbi os, og i fredags var jeg lige inde og handle i vores lokale Fakta på Nørrebro, og hvem står foran mig i køen, Anders W Berthelsen. Men som sindig nordjyde, så lader man jo bare som ingenting, og virker som om man er fuldstændig ligeglad..... NOT.... ajjj sikke scrapbilleder jeg kunne have fået.

Tak til jer som troligt har fulgt med her hver dag, jeg lover lige at kigge ind til jer snarest, nu hvor vi er hjemme fra ferie, og har tid til at slappe af *GG*

fredag, juli 16, 2010

København dag 7

Dette var så hele sidste dag i vores Kjøwenhavner-ferie. Programmet har ikke været noget særligt, vi er vist ved at være lidt flade på at modtage nye indtryk. Og så døjer et par stykker af os, med denne varme og alle de lyde man kan høre fra naboerne i sådanne gamle lejligheder, især om natten, jeg vågner hver gang et spædbarn græder. Og det er både foran og bagved os der kommer lyde fra. Det er ikke en klagesang, bare mere en konstatering, og imorgen sover jeg hjemme i min egen seng. YES....

Rosenborg har vi været på i dag. Det lå ligesom i luften at det skulle vi, da sidste gang vi var her, der lukkede de som vi kom... men i dag var vi der til åbningstid, for sent skulle vi alligevel ikke komme. Endnu et fantastisk smukt slot, dem har vi godt nok mange af her i Danmark, tænk en fantastisk og velbevaret kulturarv vi har.

Mens Ole hentede billetter, listede jeg lidt rundt og tog billeder, og blev helt facineret af denne figen. Det er da helt utroligt at de kan vokse i danske himmelstrøg.

Smukke lofter er der overalt på Rosenborg, der er meget udsmykning, og meget at se på i det hele taget. Meget i modsætning til Kronborg. Men jeg vil dog sige at jeg som person får meget mere ud af de guidede ture, at rende rundt med en bog, og skal gætte mig til det halve dutter jeg ikke til.

Tænk, at de også havde høje barnestole dengang, og flot. Men når jeg tænker på mine egne børn, så var jeg da glad for at sædet var lige til at vaske af. Tænk at skulle holde det plyds rent.

Balsale, tronstole og sølvløver, ja, det hele var der. Fantastisk.

Så kom vi ned i kælderen hvor kronjuvelerne er, og det første vi så var disse gamle tønder, både med og uden t-shirt... LOL.. Undskyld skat, jeg kunne ikke dy mig.

Udenfor igen, skulle der jo også lige besigtiges lidt. Se lige hvilken hyggelig fætter-kusine fest jeg faldt over, ja, selv havnefogdens due var inviteret.

En flot anlagt rosenhave... sådan en vil jeg også have, sagde Ole, ja, så må DU jo igang, var mit svar... *GG*

Denne pavillion, fandt vi i bunden af parken. Hvad den oprindeligt har været brugt til, var så endnu en af de ting jeg ikke lige fik fanget.

Ja, det var så ved at være enden på vores ferie, regner dog med at der kommer lige et afsluttende indlæg. Man ved jo aldrig hvad man kunne komme til at falde over på hjemturen.

København dag 6

Jeg har slet ikke fået fortalt eller vist, at jeg har mit scrap med mig. Jeg havde været til scrap onsdag aften i scrapklubben, og plejer godt nok at pakke ud senest dagen efter. Men torsdag havde vi aflastningsbarnet, så der gik tiden med noget andet. Ja, og fredag skulle der pakkes bil, sååå. Så det hele stod bare samlet henne ved mit scrapbord og gloede. Da Ole og Martin så fredag havde pakket bilen, kommer jeg ud, og spørger undrende til det store hul der er midt i alt bagagen. Så siger min søde mand og barn, "jamen det er jo til din scraptaske"... ajjjjj.... er de ikke bare for søde.

Så her ses mit "scrap transpotable", og ja, jeg har faktisk fået lavet noget. 4 stk. LO'er, og er nu ved det 5. Men vi blev også hjemme hele formiddagen, tror vi alle trængte til at slappe noget af.

Vi skulle en tur på bakken, men jeg ville gerne igennem dyrhaven, og jeg ville gerne se Erimitage slottet. Rådyr så vi en helt del af, og som i kan se en enkel Sika... den er karakteristisk ved at være meget mørkere, nærmest lidt sort i det.

Ja, jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige om vores tur gennem dyrhaven. Men vi parkerede ved noget der hed Fortunen, og så gik vi ellers, og vi gik, og vi gik, og så gik vi lidt mere... så stod vi pludselig ved Bakken, og så begyndte jeg altså at undre mig??? Til sidst standsede jeg en dame, for at spørge om vej, og så fortalte hun at vi havde taget årets omvej.... pffffffff... hun guidede os så i den rigtig retning, og 25 min efter (og i bagende eftermiddagssol) så stod vi der endelig... og så var vi der bare i 5 min!!!!!!! og så var det hele vejen tilbage igen, men det så kun 20 tilbage til Bakken, men jeg havde altså også en fornemmelse af at de løb, og at de løb afsted med mig... LOL..

En løve-quinde lå foran...

Her ses Malu i fuldt firspring tilbage til Bakken... sjovt nok var jeg ikke så populær efter den lange gåtur. Men jeg synes da det er positivt at vi får lidt motion, nu vi har spist så meget feriemad.

Da, vi kom til bakken, var parkeringen allerede godt fyldt op, så vi fandt en plads i nederste hjørne. Hvad betyder lidt motion fra eller til. Og se lide de søde skilte, så man kan finde den række af biler, man har parkeret i.

Indgangen til Bakken/Dyrhaven. Tjek lige manden ud i den orange t-shirt, han stod og råbte rim fra vi gik, til vi flere timer senere gik ud igen. Og jeg skal hilse at sige at han var ikke karrig med høj stemmeføring, ej heller rim.
Det var ikke så mange billeder jeg fik taget på Bakken, synes slet ikke lige der var noget. Ungerne gik jo for sig selv, så dem kunne jeg jo ikke lige tage billeder af, og Ole og jeg vi trissede rundt og hyggede os med at se på det hele, men ikke lige noget såen at tage billeder af. Men ham her på taget faldt jeg for.

Ja, så var der også julepyntet op til flere steder rundt omkring, og da pointen endelig gik op for mig, kunne jeg ikke lige huske hvor jeg havde set det. men det var altså et skuespil, tror jeg nok, som haved nioget med jul at gøre, og som de viste. Hmm.. det må jeg lige have fundet ud af.

Ole skulle lige skyde lidt dåser ned, men hvordan det gik, taler vi ikke om, men jeg kab da sige så meget, at han fik en taber-halskæde som han ikke ville gå med ... LOL

Ja, så blev jeg fanget... jeg spiller aldrig på sådanne maskiner, har ikke været ved sådan en, siden den blev kaldt for en enarmet tyvknægt. Og jeg vil da også gerne indrømme, at jeg fattede det ikke, hold op de er blevet avanceret, der er sat en masse ekstra tal og spil på???? Nej, så hellere bruge pengene til scrap.
Jeg har ellers vist hver dag, hvad vi har fået at spise, men det glemte jeg helt. Vi valgte noget billigt buffet, 99,- og det var nok også lige for billigt.
Nu er det jo lige før vi nærmere os slutningen, men synes nu også at vi har set det vi ville se, og der skal jo også være noget til næste gang vi kommer her på øen.