torsdag, september 16, 2010

Sidstningen og nydningen...

Så har jeg lige tid til at smide de sidste LO'er op fra Marocco, og især nu hvor jeg har erklæret dem færdige, så skal jeg da også have dem vist. Jeg nyder at de er færdige, og mangler bare nu at få fat i de sidste lommer, så jeg kan få dem sat i albummet. Jeg har langt om længe fået kontakt med Scrappers Choice i Norge, og det lyder til at de måske kan hjælpe mig. Så jeg sidder her med tilbageholdt åndedræt, om det mon nu endelig kan lykkes. Så igen, køber man et album, så køb et ekstra sæt lommer med det samme. Jeg har så godt nok vundet mit, men alligevel, skulle jeg nok have været lidt hurtigere på aftrækkeren.




Endnu et dobbelt-LO, men sådan er det jo, når der er mange lækre billeder at vælge imellem, og at man næsten ikke kan. Det er Marie-Louise der lige kan anes siddende på det nederste LO.



Jeg havde stadig mange billeder tilbage, da jeg syntes at nu havde jeg scrappet alle emner. 29 LO'er til albummet var det blevet til, men det gik jo bedst op med 30. Så der var ikke langt fra tanke til handling, og så kom punchen frem, og jeg fik lavet dette "Vendespil lignende ting" sidste LO.

Jeg har fået brugt hele pakken med papir fra BG, og en pakke mere er jeg næsten sikker på, + alt det løse. Jeg har fået brugt alle mine glazede brads og knapper, pakken med rub'ons og arket med stickers... det eneste jeg har tilbage er lidt brads og mange bogstaver. Så det er dejligt ikke at ligge inde med en masse rester, så nu bliver det hele ryddet væk (væk fra mit åsyn, tror jeg), og nye projekter skal der startes på.

Jeg har en fiks ide om, at jeg ihvertfald som 3 hovedfarver, vil holde mine London billeder i sort, hvidt og rødt. Så jeg har fået sorteret godt i mine papirer i dag, anede ikke at jeg havde så meget i de 3 farver, men det er skønt at have noget at vælge imellem. Så har jeg også stadig et projekt der hedder at bruge sine rester, og lave BOM. Så der er nok at tage fat på... nå jow, så har jeg julebilleder fra de sidste 2 jul, måske en ide lige at nuppe dem, inden vi når til den næste.

Tak til jer, der hang på gennem mine op- og nedture med Marroco.


8 kommentarer:

nedergaard ( Lissy ) sagde ...

De er bare så flotte. Det bliver et skønt album, at sidde med og se minder fra ferien.
Hammer god ide med de sidste billeder.

Hr. og Fru Saarup sagde ...

Nu skal jeg vist også se hele albummet samlet! Nåeh!...Du kunne ikke la være med at putte noget på dit LO med snapshots, hva?! ti hi - men det er blevet rigtig godt :-)

Netti sagde ...

Hvor er de bare virkelig flotte. Det var godt at du lyttede og blev færdige med alle billederne. Du bliver så glad for det :)

Charlotte sagde ...

Lækre Marokko LOs. Herligt at have fulgt med i rejsen dertil :0)
Den med snapshots er helt super! God måde lige at få det sidste med på. Hvad hedder størrelsen på den punch du har brugt til billederne? Sådan en kunne jeg nemlig godt tænke mig at købe.
Glæder mig til at se endnu flere LOs fra din side - om du så begynder med BOM, London eller jul ... :0)
God weekend.

Margit sagde ...

Øj, øj... sikke en god idé med den der snapshots side... Jeg sidder også altid med en stak når jeg er færdig med et feriealbum ;o)
Og de sidste LO'er om Marokke er (også) fine...
Ja, projekter mangler man vist ikke... (ti-hi)

Unknown sagde ...

Kære Betina... hvor er de flotte dine sidste sider... kan godt lide det rene snit der er over "udkanten" og "snap shots" genial måde at få så mange indtryk med på den sidste side... Får helt lyst til at tage afsted...!
Det har været rigtig spændende at være "med dig på tur" :o)
Håber du får en skøn weekend!
Knus Engel...

Gitte sagde ...

Wow hvor er de sidste sider bare blevet utrolig flotte. En kanon god ide med at sætte en masse små billeder på LO'et. Jeg har også tit rigtig mange billeder tilbage fra ens ferier. Så den ide lifter jeg.:)
Glæder mig til at se LO's fra jeres London tur.:)
Du må ha' en rigtig skøn søndag aften og uge

lam sagde ...

Så flotte rejse layouts, jeg er især vild med dit snapshot, god måde at afsluttet et album på. Det gør jeg faktisk også tit med mine rejserlayouts eller i mine års album, hvis der mangler et layout.
ja selvfølgelig ses vi på fyn