onsdag, september 22, 2010

Nye venner og veninder...

Som overskriften siger, så har jeg fået nye venner og veninder, og jeg vil rigtig gerne præsenterer dem for jer alle. Det er altid rart med lidt nyt blod, men denne gang er de begge vist af ældre årgange, så det er vel nærmest nye gamle venner og veninder, eller hedder der nye gamle... hmmm...

Sagen er den, at vi købte en ny sofa, og den fyldte noget mere end vi regnede med, som så gjorde at vi havde et gulvskab, som vi nærmest måtte krybe os forbi. Så det måtte jo væk, og så blev det byttet ud med et jeg havde stående ude i havestuen, som så skulle gives væk. Men alle vores gamle cd'er stod i det skab, videoer og dvd'er også, men dem skilte vi os af med også, ved samme lejlighed. Men de stakkels cd'er var stadig hjemløse... suk...

Så var det at vi på Fyens land, nærmere betegnet Odense, fandt denne gamle ven, som min fru moder medbragte da de var her til fødselsdag sidste weekend. Se ham, er han ikke for skøn, og han fylder og rummer lige det han skal.



Jeg havde også længe sunget om en ny veninde, og som så mange andre ting her i livet, kommer de i forskellige størrelser, former og farver. Erika hedder hun, og hun har ihvertfald ikke i sinde at man lige glemmer hende med det samme. Hun har da karisma om nogen har. Se selv.



Lidt scrap, kan jeg da også fremvise. Det er godt nok ikke nyt, men ikke vist på bloggen. jeg har en intention, om at få lavet en masse LO'er lavet med/af rester. 12 stk har jeg faktisk sat mig for, som man kan se under mine årsmål ude i sidebarren. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis der var andre der havde lyst til at lade sig udfordre af at lave LO'er af sine rester. Bare sådan som inspiration hos hinanden.

Jeg lavede faktisk dette LO til vores sommehusscrap, og jeg var faktisk også så heldig at vinde med det. Det er en simpel måde at bruge resterne på, men det spiller rigtig godt med den sorte baggrund. Jeg er faktisk selv rigtig godt tilfreds med det.

Jeg får stadig læst en hel del, og har nu ikke flere Camilla Läckberg bøger at læse i, er nu nødt til at væbne mig med tålmodighed, indtil mit nummer bliver udtrukket på biblioteket på Havfruen. Jeg er også igang med sidste bog af Twilightserien... og så??? ja, hvad i alverden skal jeg så igang med.... Så har du en rigtig god bog du vil anbefale, så skriv det endelig... Kan i alle have en fortsat god uge derude...

11 kommentarer:

Thanni sagde ...

Hvor er det en skøn ven I har hængende på væggen nu! :)..og Erika..??..ja hun har karisma..og da vist også nogen år på bagen ;)
Var det ikke det LO du havde gang sidst på Trekanten ??...Det er blevet superfedt - og jow det ku' være man sku' hoppe med på din udfordring..der er rester nok ;D

Pia Odgaard sagde ...

Skønt LO. Kan rigtig godt li opbygningen med firkanter :)

Karina Beck sagde ...

Det er et flot layout. Jeg kan godt forstå, at du vandt med det.

Har du læst "Hypnotisøren" af Kepler? Det er i hvert tilfælde en god krimi, synes jeg ; )

Hr. og Fru Saarup sagde ...

Der hænger han jo fint :-)
og fin fin skrivefætter - ikke helt lissom min... tror din er en "udvidet" model. hi hi

Netti sagde ...

Sikke nogle skønne venner du har fået. Lige min stil :)
Lækkert lækkert layout. Jeg er helt vild med alle de forskellige blå farver du har brugt. Det set virkelig godt ud.

Anonym sagde ...

Jeg kan rigtig godt lide dine nye venner...skøn stil :O) Pudsigt med skrivemaskinen...har selv sådan lyst til at finde sådan en gammel sag! Og dit reste LO er supe flot...enkel og så alligevel knald på med alle mønstrene og den sorte baggrund. Uh jeg eeeelsker jo også at læse...og især krimier. HAR læst alle Läckbergs bøger og de er jo bare super gode. Jeg vil anbefale en "gammel" bog der hedder "Simpel sandhed" skrevet af Jodie Picoult (hun har også skrevet flere andre gode bøger). Ellers kan du gå i gang med Gretelise Holms bøger, de er også super gode!!!

Britta sagde ...

Skønt skab du har fået; pas på jeg ikke kommer luskende efter det i nattens mulm og mørke... He he... ;o)
Og hende der - Erika... Ja, hun er da skøn... Ren nostalgi...!
Jeg er stadig lige imponeret over dine LO'er; det er vildt flot med det der "vendespillook"...

Kreateten sagde ...

først og fremmest vil jeg lige sige at jeg er dybt forelsket i din nye veninde! Hvor er hun lækker!

God ide til at få brugt sine rester, har efterhånden en del af dem så tror det må blive et lift af dit lo.

Jeg er meget forfalden til alle Jussi Adler Olsens bøger, de er SÅ spændene!

Margit sagde ...

SUPER sej idé med de firkanter... jeg har brugt samme idé engang med mange fotos af solsikker, som jeg havde skåret lige store og "fyldt" siden med.
Da der kun var 2 der ville være med i PIF på min blog, kan du og Dorit forvente en gave inden et år fra mig.
Vil du være sød at sende mig din adresse på
mjbloch@mail.dk
så går jeg i tænkeboks...
Håber du glæder dig.
God week-end.

Conny sagde ...

Det er da et par skønne venner du har fået.Flot LO' du har lavet, en god måde, at brugt raster på.

Gitte sagde ...

Waouw et lækkert LO du har lavet. Super god ide med de 4-kanter. Det skal jeg huske.

Sikke nogle skønne venner du har fået..:) Hende Erika er da for lækker....ja han er nu også en dejlig svend.;O)
Du må ha' en rigtig skøn fredag og weekend.