Viser opslag med etiketten Julenedtælling 2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julenedtælling 2010. Vis alle opslag

søndag, december 26, 2010

26 dec. 2 dage efter...

Så fik jeg lagt billederne fra juleaften og juledagene over på computeren, så nu skal der snart fremkaldes billeder igen. Leger lige med dem i et par dage, og ser om jeg kan forskønne dem lidt. Synes også at det er ved at være længe siden jeg har fået fremkaldt i sort/hvid og sepia, så måske det skulle være...

De 2 billeder jeg har lagt på bloggen i dag, er for at vise hvordan hunkønnene ser ud hjemme hos os juleaften... LOL....


lørdag, december 25, 2010

25 dec. 1 dag efter...

Glædelig bagjul ;-) det er såmænd ikke fordi jeg har så meget på hjertet i dag, men ville prøve at føle en opfordring på at blogge hver dag året ud... og det kan jeg jo næsten ikke sidde overhørigt...
Jeg havde godt ingen anelse hvad jeg skulle blogge om, synes jeg har vist og fortalt alt, og dagen i dag er nærmest bare gået med ingenting... elsker altså dagen derpå...


Så slog det mig, jeg kunne da bare vise nogle af mine julegaver, men her kl.18.00. er det jo nærmest ikke til at få et godt billede i denne mørke tid. Men nogle af dem har jeg så kunne finde på nettet og lånt der, så det må blive sådan.


Af gemalen har jeg fået dette flotte armbånd, med dobbeltsidet marguriter. Det er en af George Jensens 2010 nyheder... er det ikke bare flot...


Så må jeg jo indrømme at han tog fusen på mig, for pludselig landede den største pakke i mit skød, jeg kunne ikke engang kigge over den, og ud kom denne lækre fotoprinter... Øjjjj, den glædet jeg mig til at komme igang med...


Af ungerne fik jeg endnu en sovseskål fra Pillivuyt, de gav mig nemlig også en til min fødselsdag. dejligt at de lægger sammen, så man også kan ønske sig lidt størrere ting.


Af svigermor fik jeg et gavekort til storcentret i Aalborg, det regner jeg med skal bruges her d.28. til hvad er jeg dog ikke helt bestemmet på endnu...

Jeg havde slet ikke ønsket mig noget scrap i år, synes slet ikke jeg mangler noget... men det plejer nu hurtigt at ændrer sig, så jeg er ikke så bekymret... LOL... det vil jo sige, at fotoprinteren er jo temmelig scraprelateret...
Hvad med dig, har du fået nogle lækre gaver i år, eller er det byttere det hele ... ;-)

fredag, december 24, 2010

24 dec. 0 dage tilbage.... YESSSS.....

Så er de 24 dages nedtælling gået... og 24 indlæg er det blevet til, godt nok var 2 af dem med lidt forsinkelse... men 24 har der trods alt været.
Indlægget her d.24 skal selvfølgelig være af juletræet, som jo er aftenens store clue. Jeg har glædet mig meget til dette års træ, da der blev indgået en aftale sidste år, at det var gemalen der stod for pyntningen af det. Det har været skønt at det ikke har været mit job i år.


Så her er træet i alt sin glans, og vi har været så heldige at Benneweis ikke har opdaget  noget endnu, så mon ikke at vi har et træ til i aften. Jeg har taget lidt nærbilleder af julepynten fra "gemt langt væk kassen", og det har været rigtig hyggeligt at gense det.


Hjerterne var noget af det første julepynt jeg syede for 26-27 år siden, og de er lige så fine som dag 1.


 Glaspynten er fra mine bedsteforældres hjem. Både trompeten ovenover, og disse skønne halve kugler. som jeg faktisk kan se er ved at vinde indpas igen.


Drille skulle jeg jo også, så jeg havde købt denne farverig påfugl til ham gemalen, og så syntes ham gud-hjælpe-mig faktisk at den var pæn. Hvad sker der lige...


En af de gamle kogler, godt med sne på, og flettet hjerte Marie-Louise engang har lavet i de første skoleår.


Marie-Louise syntes at faderen hendes skulle have denne her... men hun er jo hans kumpan, hun synes også bare at træet er noget så flot i år... Hmmm... var der nogen der sagde fars pige...

Disse hæklede min mormor til mig, sammen med nogle kræmmerhuse, og det har også været i nogle af de første år vi havde træ.



Den lille kugle der ses på begge disse billeder, er nogle jeg engang malede til porcelænsmaling. Tænker med den farve de har, så er de jo faktisk in igen...



Igen et par af de helt gamle glaskugler, ren nostalgi.



Sidste billede er af svampe, som jo igen har fået en periode... den røde er en af de helt gamle, og er ikke af glas, men kender ikke lige materialet?? Den forrest i billedet er en af de 12 stk. jeg købte i Berlin, men dem skulle han absolut indvi. Da jeg købte dem, var der ikke julepynt fremme herhjemme endnu, så jeg syntes at jeg havde fundet noget helt unikt, og så blev de vel nærmest årets hit herhjemme også... ;-) men sådan kan det jo gå.

Det var så vores juletræ, og det var min julenedtælling. Tak til alle dem der har fundet tid til at kigge ind, og en ekstra stor tak til dem der har lagt en hilsen. Tak. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.

torsdag, december 23, 2010

23 dec. 1 dag tilbage...

Ja, så var det dagen før dagen... der er ikke mange timer til. Imorgen ved denne tid, sidder de fleste af os  omkring bordet og spiser, eller lige er blevet færdige med det og er ved at rydde op, inden der skal danses om juletræet. Jeg er så parat, trods lidt nedlægning, så har alle taget deres tørn, så der er gudskelov ikke noget der har hængt på mig.
Vasketøj, støve af, risengrød, mandler, steg, kartofler, småkager, konfekt, dekorationer, gaver... ja, alt er parat... imorgen formiddag snupper Ole lige gulvene, Martin og kæresten dækker et flot bord, Malu vil lige noget mere konfekt af nogle resterne, og jeg nusser lige med alle småtingene/samler trådene... så dejligt at have så meget hjælp... så vi mangler egentligt kun at finde ud af hvem der kører til Aalborg og henter svigermekanikken... og hvornår hun skal hentes.. sååå....
 

Første billede i skal se i dag, er hvad jeg fik med posten igår. Nøjhhh, hvor blev jeg bare glad. Det var fra min engleveninde Cowgirl/Helle, det søde menneske, hun sendte mig det sødeste julekort med den sødeste hilsen indeni, og som det ikke var nok, så var der også en bette engel med til mig. Tusind tusind tak Helle, håber at du læser med her.



I dag fik jeg også julepyntet mit Marokanske brudefad, da der var et specielt lys der skulle spares til imorgenaften, har den egentligt bare stået, som den gør i dagligdagen. Det nye derpå, er et par småfugle, som desværre har sølvstrejf, men det har de ikke næste ju, for så har jeg været der med penslen. Der er også et lille glas der har været min mormors, med små guldstafferinger på, og som jeg fandt da vi ryddede op i alle vores ting ude i længen.


Så skal vi til det alvorlige, nemlig mine engle. Jeg ligger blidt ud med at vise de nytilkomne englebasser, de 4 små gyldne engle fandt jeg da vi var i Berlin, resten er nogle jeg er blevet foræret. Hende med det gule hår, er faktisk en blyantsspidser. Tænk sig, jeg har faktisk fans til mine engle ;-) eller jeg har ihvertfald fået nogle opfordringer til at de skal på bloggen, ellers var der ikke rigtig jul...LOL, så her kommer de....


Yderlige et par nye, de sprang ned i min indkøbskurv, en dag da jeg var ude i Bilka... jow jow den er god nok (spørg selv Jette/Thanni, hende mødte jeg nemlig derude), og ligegodt hvad jeg gjorde for at få dem op igen, så ville de bare ikke... suk, det er hårdt med sådan et rygte, at jeg har et åbent hjem for engle ;-)


Her se de alle samlet, kunne desværre ikke få et bedre billede, havde ikke nogen til at kunne holde loftlampen. Så det må blive næste gang. Malu har lige været ved at tælle samlingen for mig, og hun fik det til 190 stk.Hmmm... og hvad er det første jeg tænker, at der er 10 for lidt... LOL...




Berliner englene....



Lige lidt nærbilleder af nogle af dem... jeg har meget svært ved at udvælge nogle frem for andre, men kan da sige at engle fra de 2 øverste billeder er fra min families hjem, så de har selvfølgelig en særlig plads. Det sjove par på nederste billede, er fra et firma som hedder "¨Nice to have", og lige så pjattet jeg er med dem, lige så afskylige synes Ole at de er. Jeg snakkede endda om endnu et sæt, men fandt dem desværre aldrig igen.


Sidste billede er af undertegnedes øre, og se lige hvad der hænger i det.... nemlig, godt set... LOL... Det eneste positive jeg nok har at sige om den hobbymesse i Fredericia, er disse skønne ørering, som gemalen absolut syntes at jeg skulle have... og jeg ville da være et skarn, hvis jeg var uenig med ham, IK?

Det var så ordene for idag, håber at i hænger på endnu, trods de mange englebilleder, men de skal jo være her... Håber at der er nogen der kigger indenfor imorgen, til dem der ikke kan nå det, så vil jeg rigtig gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

onsdag, december 22, 2010

22 dec. 2 dage tilbage...

Jeg vil lige vise jer de sidste billeder fra mit blog-lager, og de er alle ude fra køkkenet, som jo også skal pyntes lidt på... sådan udover englene ;-)



For nogle år siden havde jeg scrap i sådan 2 etagefade, men så fandt jeg mit lækre ostefad i Ikea, og har ikke spor fortrudt. Sidste år fyldte jeg dem begge med alskens sager, og det har jeg også gjort i år, denne gang har jeg også bare tilføjet nogle kanelstænger.


På det gamle tobaksbord ude i køkkenet, har jeg en hær af juletræer til lys stående og pynte.



Dem fandt jeg engang i Føtex, sat ned til 5,- stk. og jeg kunne lige se dem sno sig ned af mit julebord, og det kom de til, og det så hamrende godt ud. Om de kommer på i år, overlader jeg "måske" til sønnike og hans kæreste, da det er dem der skal dække bordet i år.


Her ser i vores dobbeltdør ind til stuen, og det ufærdige ane-galleri lige inden.


Her hænger mine store kogler i den lukkede del af dobbeltdøren, og sømmene sidder lige så stille hele året og venter på at det endnu engang bliver jul, så koglerne kan komme op på deres vante plads. De er flyttet hertil med os, de hang i køkkenvinduet med koboltblå bånd (kan i huske den koboltblå periode... gys..) hvor vi boede før. Men her er der for mange vinduer i køkkenet, til at det kunne passe.

Mht. min fiberspringning, så går det lidt bedre i dag, og den sidder (hvis jeg har glemt at nævne det) i lænden. Jeg fandt da ihvertfald ud af sofaen i dag, fik lavet nogle nye dekorationer, vasket lidt tøj og handlet. Alt imens, så pyntede Ole og Malu vores juletræ, som aftalen blev sidste jul, da de syntes at mit det er så kedeligt og stilrent... de vil have farver på. Så de har gravet alt det gamle julepynt frem, incl. de flotte gamle arvede glaskugler, så der er blevet dynget noget på. Fnisss.... som hævn for at de havde kaldt mit for kedligt, så sagde jeg til Ole, at han måtte jo være forberedt på, at det kunne jo godt være at Cirkus Benneweis ringede på døren, og ville have deres juletræ tilbage... hold op, hvor jeg selv synes at jeg var morsom...

21 dec. 3 dage tilbage...

Ja, så kommer gårsdagens indlæg, og det skal i selvfølgelig ikke snydes for, så bedre sent end aldrig. Jeg havde sidste arbejdsdag inden ferien i går, og jeg havde glædet mig sådan til at dagen med ungerne, en tur i kirke, hygge og afslutning. Men nej, jeg måtte en tur på langs, min efterhånden 2 mdr. gamle fiberspringning er "sprunget" op igen, eller hvad man nu kalder det. Den har murret i en lille uges tid, men igår nat blev det helt tosset. Men ifølge lægen er der ikke andet at gøre, end at smertestille det 3 gange dagligt, og så ellers skåne musklen så meget som muligt.... hvem var det der talte om overskud.... hrmfffff....


I får lige et par små billeder taget rundt om i huset, både i dette og næste indlæg. Det er billeder der er taget i de først blogdage, om som bare har ligget. Men eftersom jeg er blevet installeret på sofaen med den bærbare, og ikke har lyst til at jagte nye motiver, så blev der hentet lidt i "blog-banken". ;-)


Disse kugler har jeg fået i gave af min gamle kollega Pia. jeg kan ikke erinder om det er en julegave, en kalenderpakke, eller om det er som nisseven... vi har prøvet lidt af hvert de år vi arbejdede sammen... men jeg er meget glad for dem, og de kommer op hvert år.



Jeg havde for nogle år siden, et lille rundt bord som man vist nok kaldte et "dugbord" med glasplade ovenpå, og stillet mellem sofaerne. Kan i huske dem?? Nå, men der havde jeg en stor lampe til at stå på, som så blev omkranset af en masse juletræer. Nu er bordet væk, og juletræerne fandt plads mellem de store lysestager i karnapvinduet.



På min dør ud til forgangen fra stuen af, hænger de sødeste små fugle. De er vist nok fra Georg Jensen af, eller et andet af de der firmaer. Nå, men igen, en gave fra en tidligere kollega Rakul, og igen kan jeg ikke erindrer sammenhængen, men det er en af de ovenstående muligheder. Jeg kunne lige se de fugle få fast plads i døren, så jeg skyndte mig ud og købe 2 pakker mere, og er de ikke bare for søde.

Ole og Marie-Louise skal have pyntet juletræ i dag, og jeg vil give mig i kast med borddekorationen til på fredag, og en dekoration til at erstatte kalenderlyset med på fredag. Vi ses, håber jeg, i aften igen.

mandag, december 20, 2010

20 dec. 4 dage tilbage...

I dag var jeg ikke mere end lige kommet ud af sengen, da gemalen ringede og spurgte om jeg ikke kunne komme ned på vejen, og hjælpe ham med at skubbe hans bil ind til siden, da han havde bøvl med gearkassen.
På vej ud i min (nye) "flyverdragt", havde jeg åndsnærværelse nok til, lige at snuppe kameraet med mig. Så lidt nye snebilleder er kommet i kassen. Tror egentligt aldrig at jeg har været nede i bunden af haven og tage billeder, da det er helt umuligt at gå dernede i alt det sne... men med mit nye outfit, så var der lige nye muligheder.... LOL


 Her anes udestuen lige, og de 4 vinduer på førstesalen, er vores repo... min fremtidige dagligstue, hvis det står til mig ;-)


Jeg havde også julepyntet så fint udenfor, men det har sneen jo lagt en dæmper på (fangede i den)...LOL... Bordet er fint pyntet med gran, kogler, røde fluesvampe etc



Men dørkransene kan da ses endnu, sneen er alligevel ikke nået derop endnu. Men kan forstå at vi har mere i vente, synes bare slet ikke at jeg har plads til mere.
Så er det sidste arbejdsdag for mig imorgen i dette år, glæder mig til at få noget ferie, noget familiehygge, og ren og skær afslapning. Jeg skal have scrappet, strikket og læst en hel masse, eller lidt... lige som jeg synes. Kan i hygge jer, vi ses imorgen igen.

søndag, december 19, 2010

19 dec. 6 dage tilbage...

Så blev det også den sidste søndag i advendt, og derfor skal i da også lige have advendtskransen med alle lysene tændt. Det har bare været store afslapningsdag over hele linjen, og det har bare været for skønt. Så nu tror jeg, at jeg er ladet op til at imødegå hele næste uge.
 



Imorgen skal jeg have bilen ind til Toyota, så vi kan få lavet vores store bule i bilen. Kan egentligt slet ikke huske om jeg har fået det fortalt... men Ole lånte bilen ned på arbejde en dag, hvor det havde sneet meget, og hans egen bil skøjtede rundt. Nede på pladsen kører der en sneplov rundt og rydder, og de aftaler at han lige rydder der hvor Ole parkerer fast, så han kan rydde hvor Ole holdte pt. Ole sætter sig i bilen, og kører hen og holder sig parat til at køre ind på parkeringen når ploven har ryddet. Sneploven sætter i bakgear, og bakker uden at se sig tilbage, og BUM, en kæmpebule. Ole siger, at havde der ikke været så glat, at han blev skubbet hen over pladsen, så havde der ikke været meget bil tilbage...Jeg glæder mig sådan til at få den lavet, og forhåbentligt ar det noget de er hurtig med... sukkk....

Kan i alle have en en rigtig fantastisk uge (eller lidt mindre) derude...

lørdag, december 18, 2010

18 dec. 6 dage tilbage...

6 dage tilbage, det er jo helt vildt, synes lige vi er begyndt nedtællingen, det er jo lige før at det er ved at være dagen før dagen... Men jeg er parat, så julen kan bare komme an :-) Heldigvis er jeg på den gode side med alt i år, f.eks. blev alle de julegaver jeg skulle stå for købt i november etc. og det har virkelig givet noget overskud til andre ting, jeg er blevet småstresset de andre år. Jeg kreerede f.eks. bare lige 30 poser med snemandssuppe til kollegaerne... vildt overskudsagtig ;-)
Tricket for mig i år er, at jeg sidste år lavede lister, med den overståede jul i hu. Så ønskesedlen er der blevet skrevet på hele året, en indkøbsseddel over hvad jeg plejer at bruge hver jul blev lavet, og den sidste over hvad jeg gerne vil have lavet hvornår... så i år har det bare heddet... tjek tjek tjek... vildt overskudsagtigt ;-) Men det virker, for mig ihvertfald...



Dagens billeder er af min nye tallerkenrække/børnebogshylde ;-) det er godt nok noget siden vi købte den, men nu er den endelig kommer op. Ole lavede godt nok en kæmpe en til mig for mange mange år siden, og det er efterhånden ved at være ligeså mange år siden at den har været oppe, men jeg har den stadig, og sådan forbliver det. Nu fik jeg lyst til at få en op igen, bare ikke til tallerkner, men til alle mine mange lækre kogebøger. Problemet var bare, at jeg slet ingen store vægge havde ledig til formålet. En lille væg = en lille hylde... 


Men så mange julekogebøger ejede jeg jo ikke, så biblioteket måtte holde for skud. Men det gav da så anledning til, at få bladret gennem nogle jeg ikke lige kendte. Men glæder mig til efter jul, og se hvad jeg synes skal inspirer mig i jan/feb... men sikkert nogle med gode vinter og simre-retter... elsker simre-retter...


Det har jo været lidt stressende at uploade for mig de sidste par dage, da det slet ikke har villet som jeg vil, og billederne er kommet op i absolut sidste øjeblik pga. nettet. Men i dag er de strøget lige ind, så det skulle kunne blive et mindre forvirrende indlæg... LOL...


Endvidere har jeg slet ikke nået at komme rundt og kommenterer, da bloglines har skiftet opsætning, eller hvad det nu hedder, og jeg fik lavet en fatal fejl, så jeg skal havet lagt alle blogadr. ind igen ved håndkraft. og det er såmænd kun et par hundrede + men vil sige at jeg er rigtig glad for at jeg ikke nåede at flytte over på google-reader, da bloglines truede med at lukke ned. Det er virkelig lækkert det nye bloglines, det kan jeg godt anbefale.

Kan i nyde resten af jeres weekend, og have rigtig hyggelig advendtssøndag. Jeg tror at jeg skal bruge noget af søndagen på, at lave Charlottes brændte mandler. Mums...

fredag, december 17, 2010

17 dec. 7 dage tilbage...

Så er billederne endelig uploadet.. men nu har jeg ikke tid til at skrive, da jeg er på vej ud af døren til julefrokost... og den skulle man jo nødig gå glip af.... Vel..

Men ellers er det jo nisser jeg igen har malet i tidernes morgen, og som jeg engang har proklameret at de out of date, men at de får lov at blive indtil de er retro ind igen. LOL.
 



 Goodbye... så er jeg løbet igen... kan i have en hyggelig aften...