Rosenborg har vi været på i dag. Det lå ligesom i luften at det skulle vi, da sidste gang vi var her, der lukkede de som vi kom... men i dag var vi der til åbningstid, for sent skulle vi alligevel ikke komme. Endnu et fantastisk smukt slot, dem har vi godt nok mange af her i Danmark, tænk en fantastisk og velbevaret kulturarv vi har.
Mens Ole hentede billetter, listede jeg lidt rundt og tog billeder, og blev helt facineret af denne figen. Det er da helt utroligt at de kan vokse i danske himmelstrøg.
Smukke lofter er der overalt på Rosenborg, der er meget udsmykning, og meget at se på i det hele taget. Meget i modsætning til Kronborg. Men jeg vil dog sige at jeg som person får meget mere ud af de guidede ture, at rende rundt med en bog, og skal gætte mig til det halve dutter jeg ikke til.
Tænk, at de også havde høje barnestole dengang, og flot. Men når jeg tænker på mine egne børn, så var jeg da glad for at sædet var lige til at vaske af. Tænk at skulle holde det plyds rent.
Balsale, tronstole og sølvløver, ja, det hele var der. Fantastisk.
Så kom vi ned i kælderen hvor kronjuvelerne er, og det første vi så var disse gamle tønder, både med og uden t-shirt... LOL.. Undskyld skat, jeg kunne ikke dy mig.
Udenfor igen, skulle der jo også lige besigtiges lidt. Se lige hvilken hyggelig fætter-kusine fest jeg faldt over, ja, selv havnefogdens due var inviteret.
En flot anlagt rosenhave... sådan en vil jeg også have, sagde Ole, ja, så må DU jo igang, var mit svar... *GG*
Denne pavillion, fandt vi i bunden af parken. Hvad den oprindeligt har været brugt til, var så endnu en af de ting jeg ikke lige fik fanget.Ja, det var så ved at være enden på vores ferie, regner dog med at der kommer lige et afsluttende indlæg. Man ved jo aldrig hvad man kunne komme til at falde over på hjemturen.


2 kommentarer:
Sikke en dejlig ferie I har haft i KBH. Skønne billeder du har fået taget der til rigtig mange LO's. Glæder mig til at se de LO's du fik lavet på ferien.:)
Jeg har lige et link til hvad det er for en Pavillon i så. Den hedder Herkulespavillonen. http://www.ses.dk/da/SlotteOgHaver/Slotte/RosenborgSlotOgKongensHave/kongenshave/herkulespavillonen.aspx
Tak for en skøn rundvisning både på Sjælland og i KBH, det har været rigtig hyggelig at få lov til at være med....;O)
I må ha' en rigtig god tur hjem over.:)
Tak for dejligt ferie læsning - det har været hyggeligt at følge med i jeres Kjøvenhavner tur :0)
Ude godt men hjemme bedst - kan godt følge dig i at åbne vider er rart :0)
Send en kommentar