Ja, hvad skal jeg sige... det er jo noget af en pause jeg har haft, men kan mærke at det igen er begyndt at krible i fingerne, hvor julen har nærmet sig, og nu er her. Så jeg tror bare at jeg springer ud i det, uden undskyldninger, og uden løfter om en masse. Det er vist både jeg og andre bedst tjent med.
Jeg har jo nok som mange andre i det ganske danske land, tændt kalenderlyset i dag, og mange har sikkert som mig også fået pyntet op til jul, eller ihvertfald startet på det.
Så jeg starter så småt ud med at vise årets kalenderlys, som altid i min mormors gamle sølvskål. Jeg holder så meget af den skål, at jeg lige nu ikke kunne forstille mig at bruge noget andet. Og nej, den er hellere ikke blevet pudset i år hellere, og bliver det nok aldrig medmindre den ender som kulsort.
Indergården som vi skulle have haft lagt sten i ugen efter efterårsferien, er endelig blevet påbegyndt. De var 2 mand her både torsdag og fredag, der er indtil nu kørt 5-6 containere jord og pigsten væk.
Der ligger stadig en dynge, hvorfor vides ikke, da de er begyndt at lægge stabilgrus på, og har stampet det. Men ved at der skal være et fald ud af gården, så det er måske det de er ved at regulerer på???
Men ellers har vi fået sandblæst bygningerne, pudset dem op, og så gik vi hele august og malede dem, så de var klar til vores sølvbryllup i september. Så de står så flotte og hvide nu. Havde bare glædet mig til stenene var blevet lagt, og porten sat op. Havde så mange planer mht. julepyntning af gården.
Men lidt tilbage er jeg, og så må vi se om det holder. Glædelig 1 december til jer alle.
Tun af vandmelon
-
Tun af vandmelon – hvad er nu det?! Jeg faldt over vegetarisk tun i
sommers, og konceptet lød så sjovt og anderledes, at jeg straks besluttede,
at det sk...
2 dage siden
5 kommentarer:
velkommen tilbage, dejligt at höre fra dig igen.
kh.fra Island
Frida
Velkommen tilbage.
God 1. december!
Hvor er det dejlig at have dig til bage i folden, glæder mig til at følge din blog igen.
Jamen for hunnen da..dejlig at se dig i blogland igen :) Hvor er bygningerne blevet flotte. Jeg kan godt forstå at du glder dig til at få belægning i gårdspladsen..det bliver da lige prikken over i´et :)
Smuk kalenderdekoration du har lavet. Hey og HUSK englene i år..ellers er det jo ikke jul :)
Velkommen tilbage - dejligt at du har lyst at blogge igen. Sikke flotte bygninger er blevet. Jeg forstår dig godt mht julepyntning. For år tilbage stod der entreprenør i min indkørsel den 22. dec. jeg tænkte hold da kæft det kommer til at ligne noget der er løgn her til jul!!! Men den 24 om formiddagen, der var indkørslen klar med ny stabil grus og godt nok kun nyt mørk ral. God december til dig.
Send en kommentar