Advendtsgaver og advendtsdekoration...
Sidste søndag da jeg stod op, og gik ind for at tænde min computer, lå der en pakke på mit computerbord? Hvad er det her? Hvem har lagt den her? Hvem er den til? fik jeg sagt, inden det gik op for mig, at pakken faktisk var til mig. What???? Jeg har aldrig fået advendtsgave før, og det skulle jeg så opleve i en alder af 45 år... fantastisk. Det var en Piet Hein lysestage, som jeg havde ønsket mig i julegave. Jeg har faktisk også kun fået pakkekalender en gang i mit liv, og det var da jeg var ung pige i huset, og min arbejdsgiver der havde lavet en til mig. Ajjj... det var bare så godt...
I dag lå der så en pakke med 2 stk. af disse lysmanchetter, så nu kan jeg også pynte mine stager lidt. Så nu har jeg 5 stk. i 3 forskellige størrelser, og vi har lige fundet ud af, at der faktisk findes 1 helt stor str. mere, så nu er der lidt flere ønsker... ;-)
Advendtsdekorationen er lavet og står på sin plads.
Ligner meget den jeg fik kreeret sidste år, dog med små ændringer, så den ikke er helt magen til... Jeg var så forudseende, at da vi var i Skagen i sommers, at jeg fyldte en hel klapkasse med rensdyrlav (har jeg en ide om det hedder,altså det lyse mos i bunden), så jeg har rigtig frådset med det i år.
Lysene bestilte og købte jeg allerede i december sidste år. De er lavet af en kollega, jeg havde kort tid sidste år, som lavede egne lys. Men han kunne desværre ikke nå at lave flere inden adventslysene skulle tændes, og så måtte de jo pænt vente med at komme i brug til i år. Men det gør dem jo ikke mindre pæne af den grund.
Svampene er en af de nye ting i julepynt, der har vundet indpas i år. Har lidt fortrudt at jeg kun købte 2, måske man skulle ud i Plantorama og se om man kunne finde et par stykker mere. I år har jeg også lavet et par stjerneanis og lagt på, dem er jeg altså lidt pjattet med til mange ting.
Ellers ikke så meget herfra, jeg tror at der nu er ved at være så mørkt, at jeg vil gå hen og tænde lysene i min advendtsdekoration... en tak for alle de søde hilsner jeg har fået, godt, man er gemt og ikke glemt ,-)
Yoghurt med spinat
-
Jeg så denne yoghurt med spinat i kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’ (som
jeg i øvrigt kan anbefale) og tænkte, at den passede godt ind i månedens
benspæ...
3 dage siden








14 kommentarer:
Super flot adventsdekoration du har lavet! Er vild med lysene! Og hvor er du dog heldig at få adventsgaver :)
Sikken en adventsgave... de er SÅ smukke de stager...
Og super fin adventskrans... det lav kan jeg også godt lide...gør det hele lidt "lettere"... og søøøøde svampe... ;o)
Lækker gave og hvor er din adventsdekoration dog smukt
ha en hyggelig søndag
Nææ..hvor hyg'ligt med en adventsgave - og hvor er det nogen smukke stager! :)
Den er rigtig skøn din adventsdekoration - er lidt vild med de lys :)
Sikke en flot adventsdekoration du har lavet og hvor er du heldig sådan at få adventsgaver..det får jeg ikke.
Hvor lyder det dejligt med sådanne overraskelser.!
Og lækre er de, lysestagerne. Og flot dekoration også!
åh,,,, sikke dog en adventagave, og så de lys du har i din adventskrans, jeg har dog aldrig set noget såå smukke,
god aften til dig.
Dejligt at få adventsgaver; tror da at jeg vil gi' min familie en pæn hentydning... He he...
Din adventsdekoration er superskøn, og det er da nogle fantastisk flotte lys. Jeg kører selv næsten til Skagen og henter mos og kogler hvert år; det er blevet fast tradition. Jeg bruger det også til kirkegårdspynt; og det jeg evt. får i overskud gemmer jeg bl.a. til at pynte udendørs krukker og ting med i vinterhalvåret.
God søndag aften...
Britta
Dejligt med adventsgaver. Tænk at du allerede i sommers tænkte på dekorationer og samlede mos. Det er jeg imponeret over.
Fin dekoration du har fået lavet dig.
Hvor er du heldig med sådan nogle fine gaver. Og de lysestager er bare flotte. Jeg har selv 5 i 3 str - men en ekstra ? Den har jeg ikke set.
Meget, meget smuk dekoration du har lavet. Og så kunne vi have mødt hinanden, kravlende rundt og plukke rensdyrlav (sådan siger vi også) i Skagen. Jeg hamstrer også altid på en tur til egne med den slags. Og kan så bruge los, uden at tænke på økonomi. Og det kan gemmes i årevis, hvis man har været for grådig...
PS.: Henriette har haft fat i den nye saks, og den ligger vist godt i hånden. Hun er ikke så god til at klippe, men det går faktisk fint med denne model.
Så det bliver nok en dele-saks !!
Pakkenissen glemmer dig ikke. Han har bare holdt pause i nogle år ;-)
Det var da en dejlig overraskelse - og en ufattelig gavmild nosse af slagsen.
Jeg har fået pakkekalender fra min mor (aka pakkenissen) hele mit liv (jeg er 30 nu). Og i 10 år har min veninde, Donna, og jeg også leget pakkenisser for hinanden. Så hver december bliver jeg dagligt velsignet med en bette pakke og varme tanker bag.
Det er så dejlig en tradition, synes jeg.
Din adventsdekoration er fantastisk flot - og så unik med hjemmelavede lys! Det hele er meget smukt.
Flot adventsgave. Dejligt med så god en overraskelse! :0)
Flot adventskrans. Lysene er rigtigt lækre og fine, fine svampe!
sikken en flot adfventskrans du ahr alvet og lysene er meget smukke. Glædelig 6 december
Lækker advendtkrans! Gad godt selv være så fremsynet at jeg tænkte på at samle div. ti´ng til at dekorere med året igennem. Det bliver så dyrt i slutningen af nov. og starten af dec.
Send en kommentar