Et glimt af vores miniferie...

Så er vores miniferie i Skallerup klit feriecenter vel overstået, og sædvanen tro, et par fantastiske dage. Jeg har ikke været meget udenfor huset, da varmen fuldstændig slog benene væk under mig, men unger fik det da fuldt udnyttet, med flere besøg på både strand, vandland og et enkelt på den tilknyttede dyregård.

Derimod fik jeg scrappet en masse, hvilket er ved at være et stykke tid siden, da der jo er blevet brugt en del energi på taget. Så det var absolut skønt at komme igang igen, og de skal nok komme på en af de nærmeste dage. Så her kan i se mit transportable scrapbord.

På turen hjemad, er det også sædvanen tro, at vi kører langs vestkysten hjem, og kører gennem Lønstrup, da vi lige skal se til Mårup kirke og Råbjerg Knude fyr.

Synet af kirken er absolut et trist syn, men sådan må det jo være, når naturen spiller med musklerne. Det er dog også et eller andet sted facinerende og råt, og fantastisk at mennesket ikke kan betvinge alt.

Dette er bare den første del af nedtagningen, mindstemålet til ydermuren er 6 m. så for hver gang havet tager en bid af skrænten, bliver der taget en bid af kirken.

På den lille kirkegård, sygner alt jo også hen, men igen alt efter hvilke briller man har på, så synes jeg igen at der er en blanding af råt og romantisk over det.

Dette er den yderste grav, og det er efterhånden et spørsmål om tid inden den ryger i havet. Børnene spurgte om der lå nogen begravet der endnu, men der må jeg blive dem svar skyldig. Men eftersom at gravstenen er fjernet, og der står en masse af dem samlet i den modsatte ende af kirkegården, så formoder jeg, at der ikke ligger nogen der mere.

Her et vue udover den fantastiske naturperle, og man kan se Råbjerknude og den vandrende klit i baggrunden, som var vores næste stop på turen.

Sidste år, opgav vi at komme derop. Der var fuldstændig overrendt af turister, vi kunne overhovedet ikke komme til at parkerer, ja vi kunne næsten ikke engang komme til at vende bilen og komme ned igen. Pyha, siger jeg bare.

Så i år sørgede vi for at være der i god tid, og der var fin plads både til at parkerer og køre ned igen. Det er jo også en helt fantastisk oplevelse at få, da det igen er et meget unikt naturfænomen.

Det er altså underligt at tænke på, at jeg engang i starten af 80'erne, både har siddet på cafeteriet og været på museumet og været i tårnet. I huset i feriecentret, hang der en plakat hvor man kunne se et billede af hvordan det så ud dengang, det var ungerne meget facineret af.

Bare for 6 år siden, kan jeg huske at Martin kravlede rundt på tagryggen af en af bygningerne, og nu er det hele væk.

Der står at klitten er vandret forbi fyret nu, og at fyret forventes at styrte i havet inden for en 6-9 år. Så vil du se kirken og fyret, så skal du ikke vente for længe.

Her ses Martin og Jennifer på toppen af en af klitterne. De er jo enorme, og det giver sørme sved på panden at komme op, vil jeg hilse og sige, men jeg gjorde det. Dog overvejer jeg at næste gang gerne må være i gråvejr, for med næsten 30 grader lige i solen, ja, så var det godt nok en varm fornøjelse.

Til alle jer som har ferie, eller lige straks får det, kan i alle have en fantastisk sommer, og hvem ved, måske mødes vi ude i det danske sommerland.