
Det er ikke meget jeg får strikket for tiden, det er som om jeg render surt i det hele tiden. Underligt, sådan har jeg aldrig haft det før, og er træt af at have det sådan.
Jeg er startet på et halstørklæde i påfugl i uruguaygarn (se billede) men da jeg var halvvejs, opdagede jeg en fejl i starten af arbejdet, og den kunne jeg ikke leve med, og så blev det kylet hen i et hjørne. Men har har jeg fået trævlet op, og er nu igen halvejs. Ellers ligger der et par sokker med en fejl i hælen i samme hjørne, og et sjal jeg ikke helt kan finde ud af om det skal lukkes helt af eller om det kun skal være de miderste masker, så vingerne strikkes længere.
Men jeg vil bestemme/overbevise mig selv til, "at jeg når det, når jeg når det", og ikke et sekund før. Det kan være, tænker jeg, at jeg måske har presset for hårdt på med nogle ting, og har glemt at det skal være hyggeligt undervejs.


2 kommentarer:
Det lyder velkendt. Det skulle gerne være hyggeligt at strikke. Men når man får for mange ufo'er, kan man blive helt stresset af sine strikketøjer'.
Måske man bare skulle trævle dem op med det samme...og lægge garnet på lager lidt :))
KH Hanne
Lyder alt for bekendt - det er nok derfor at jeg aldrig er blevet færdig med andet end små nisser og vaskeklude, når jeg har haft gang i pindene. Har faktisk en halvfærdig trøje liggende et eller andet sted i kælderen..... ;o)
Send en kommentar