mandag, januar 01, 2007

Årets første indlæg.

Aftenen igår, og dagen i dag har været præget af eftertænksomhed. Der er så meget jeg gerne vil sige, men som er svært at finde og sætte de rette ord på. Hvad bringer det nye år til mig og min familie, hvad stod vi igennem i det gamle år af godt og skidt, hvad er vigtigt for os, og hvad er ligyldigheder, som ikke er værd at bruge energi på. Det er store spørgsmål. Men egentligt ønsker jeg jo ikke at kende svarene på dem, det er jo det der gør at livet er så underfundigt.

Ungerne er store, er begyndt at leve deres egne liv, og det er dejligt at se deres appetit på livet. Det er skønt at blive draget ind i deres hverdag, huske hvordan det selv var, og så alligevel erkende, at det er godt man ikke har den alder igen. Men ..... jeg kan ligeså godt vedgå det, jeg er en hønemor af de værste, jeg får meget svært ved at give slip. Jeg er stadig slem til at tjekke op på dem, og huske dem på diverse.
Samtidig er jeg jo lidt dobbeltmoralsk, for nogen gange tænker jeg da, "hvor bliver det skønt" ikke at skulle hente og bringe, diskuterer alm. oprydning og rengøring, og så er der jo lige plads til at jeg kan få mit eget hobbyrum. Hmmmm.......

Til sidst vil jeg gerne ønske alle dem jeg elsker og alle dem jeg holder meget af, mine medlæsere, og andre der skulle komme her forbi, "Et rigtig godt og lykkebringende nytår for dig og dine".

Stort knus til jer alle.

Ingen kommentarer: