.jpg)
Endelig fik jeg min taske monteret og filtet/valket i fredags, men først efter tredje omgang i vaskemaskinen, er jeg tilfreds med resultatet. Men nu har tasken lagt siden sidste nytår, så hvad betød et par timer ekstra. Grrrr...
Den er strikket i Hjertegarn, New York, og er blevet en "fyldig" og dejlig taske. Hankerne har jeg flettet, og syet udenpå tasken, så nu mangler jeg bare at finde en skjult lukning. Hmmm...nogle forslag?
.jpg)
I fredags havde jeg besøg af en veninde, Hanne, så jeg skulle lige have fundet et snakkevenligt håndarbejde, og valget faldt på en hæklet pigeponcho i bomuldsrester til ..... (hemmeligt).
Jeg har jo meldt mig til
"12 projekter i 2007" så det var jo bare med at komme igang, og her passede ponchoen jo lige ind. Lørdag formiddag var den så allerede færdig, så januars opgave er løst.
Så nu skal jeg have fundet garn og ide til næste mdr.

Resten af lørdagen har så stået på Srapbooking. Jeg har meldt mig til en CJ (circle journal) inde på Scrapshop, og den skal vidersendes senest d.10/1 så det var vist på tide at få set på den. Denne bogs emne var, Rim/remser, sange, sanglege, eller anden aktivitet der kan underholde en dreng på 4 år. Jeg valgte at skrive om kuglemaling, som jeg synes er noget af det mest geniale, og mindst "grisset" maleri der findes.
Så har min samvittighed været noget sort. 2 år i træk har jeg fået det fineste julekort af min veninde/kollega Lena, af hendes dejlige datter Josefine. Men har jeg fået sent noget til dem...rigtig gættet....nej, det har jeg ikke. Så jeg bestemte mig for, at tage billedet fra sidste års julekort og lave et LO (lay out) til hende i stedet. I løbet af dagen, får jeg det lige sat i en ramme, og pakket ind, så får hun det imorgen.
Jeg håber, at hun bliver rigtig glad for det.