tirsdag, december 26, 2006

Hængeparti, fixet og færdig.

Kl.9.00. her 2 juledag, havde mand, begge unger og jeg sat hinanden stævne ude i stalden. Nu skulle det altså være, juleferie eller ej, boksene skulle tømmes, og det havde de skullet længe. Vi har boergeder (kødgeder) som hele sidste vinter gik inde i dybdestrøelse, og vi havde ikke fået det fjernet endnu. Man må da sige, at vi har haft heldet på vores side med denne milde vinter, så de stadig kan gå ude. Men ellers havde vi jo nok også taget os sammen noget før, mon ikke. 3 timer, så var boksene og stalden som blæst. Dejligt, eller som vores søn sagde "fedest".

Hvis der er nogle læsere derude, der er interreseret i at få sådan nogle dejlige geder, har vi 2 gimmere til salg, og de er ilæmmet begge (er vi meget sikre på) og skal have kid, her sidst i januar/først i februar. Det er utroligt godt kød, det er ligeså fedtfattigt som kalkun, og har farve og konsistens som rådyr. Man kan også malke dem, og er rigtig godt hvis man har allergikere i huset.
Som kæledyr, er de også bare eminente, de er hyggelige, kan gøres meget tamme, og så vil jeg vove den påstand, at det er et af de klogeste klovdyr der findes.

De bliver solgt for 600,- stk. og begge for 1000,-

Her er "Majbritt" med 2 af sine kid fra foråret af, hun er den ene af de gimmere der skal sælges. At få gedekid, er på linie med hundehvalpe og kattekillinger = de er UIMODSTÅLIGE.

Eftermiddagen blev brugt til et lille julebesøg hos Lisette (garnbutik.dk) og familie. Det var rigtig hyggeligt. Lisette har fået det mest lækre garn hjem, noget baby chasmere (staves), jeg er fuldstændig solgt. Jeg vil strikke mig et babytæppe, og jeg har hverken små børn el. børnebørn, så lækret er det. Men det kan vel altid gemmes?

Får lige taget et billede af det imorgen, sammen med opskriften, det er i simpelthen nødt til at se. Måske var det også på tide med en opdatering fra strikkefronten.


Ingen kommentarer: