tirsdag, juni 28, 2011

Hvornår var det lige hun blev 18 år???

Ja, det er da kun 5 år siden her til august, så jeg synes da, at jeg er i rigtig god tid. Ik. Fnissss... Jeg synes ellers at jeg er kommet lidt igang med at scrappe, og er jo allerede ved at blogge igen. Jeg er endda også nået rundt og kommenteret lidt, omend det holdt hårdt. Nogle steder måtte jeg være annonym, andre kunne jeg slet ikke få lov, og der jeg fik lov, var det som regel med kode på. Men nu håber jeg at det har løst sig. For det tog godt nok rigtig lang tid, og den tidsrøver har jeg ikke lige brug for.

Jeg syntes forøvrigt slet ikke at nogle af alle mine papir-serier matchede billederne, som jeg gerne ville. Havde ellers gemt en serie specielt til disse billeder, men der var så meget lyserødt i, og intet af den farve på billederne, at det bare slet ikke gik.
Så jeg har været ved at lave min egen røde og grønne serie, mest bestående af Basic Grey, og lidt andre små rester hist pist. 

  


Alle LO'erne er blevet lavet til "Brug dit mønster-papir" på TSC. Jeg mangler lige at lave et LO mere færdigt, så er jeg gennem alle 4 lister. Men er dog ikke færdig med fødselsdagsbillederne af den grund. Og nu hvor jeg har fået taget hul på de billeder, må jeg vist hellere få lavet dem færdige.

Jeg har vist ikke fået fortalt herinde, at jeg er igang med at lave en scrapdag i Aalborg, kaldet "Kort og Scrap", og at jeg har lavet en blog hørende dertil. Den kan ses lige her. Der kører en konkurrence lige nu, hvor man kan vinde en billet til dagen, så kom endelig over at deltage. Jeg har fået lavet en fin blinkie, som i kan se ude i sidebarren, og den er i mere end velkomne til at tage og sætte på jeres blogs, også selvom i ikke har lyst til at deltage, da jeg kan bruge alt den reklame jeg kan få.

Ellers ikke så meget nyt under solen... og den har da godt nok været skøn de sidste par dage, men dejligt at være tilbage på sin pind. Kan i have en fantastisk uge derude.

onsdag, juni 22, 2011

Jeg springer...

Ja, som overskriften siger, så aner jeg faktisk slet ikke hvor jeg skal begynde, da jeg har et kæmpe hængeparti, så jeg springer bare ud i det.
Jeg vil starte med at vise billeder fra vores tur til Læsø, et sted som jeg aldrig havde været, men hvor jeg fik mange af de små og gode oplevelser med hjem igen. 

Vi havde lejet Rebild kommunes sommerhus, og det var bare en forlænget weekend, som jeg da nok også vil sige passer perfekt til str. af Læsø. Et rigtig skønt sommerhus.

Noget af det første jeg fik styr på, var at få indrette en scrapplads, og så måtte måltiderne indtages i de blødere dele... og det gik fantastisk og var rigtig hyggeligt. Det var nemt at mærke at det kun var os 2, altså manden og jeg.

Et af de første syn, der mødte os på Læsø når man kommer fra færgen, er denne kirke, der var blevet ombygget til et kurcenter. Ja, så har man set det med. Ville ønske at jeg havde set det indefra, men mon ikke de halvklædte kunder, ville betakke sig for, at jeg susede rundt og tog billeder.


En af de ting jeg virkelig blev facineret af over på Læsø, det var deres tangtage. Jeg har aldrig set sådan nogle ej hellere hørt om dem før. Men jeg fik taget rigtig mange billeder af disse huse med tangtage. Så vil næsten gætte på at der kommer et LO bare med disse.



Vi var selvfølgelig også nødt til at skulle ud og se Læsøstenen. Det var spændende at læse om geologisk hvordan Læsø var opstået, og over hvor lang tid.


Det var også på Læsø, at jeg så årets første anemoner, det var jo i starten af april vi var der. Snak lige om at være bagud med tingene.


Skøn natur, skønne strande. Ikke at vi var ude og bade, ej hellere soppe med tæerne, men der er nu noget med havet, og lyden derfra.


Vi fandt også en "Mosskov", ja aner jo ikke om den hedder sådan, men der var et helt område hvor alle træerne var fulde af mos. Og eftersom at det var dagen efter det frygtelige stormvejr, så fik jeg samlet en masse pinde sammen, lige til juledekorationerne... ja, fandt faktisk også en masse af det mos der hedder rensdyrlav... så kom ikke her. Vi er så parat til at holde jul allerede.


En lokal havde hygget sig med træfældningen. Om de har nogen betydning, eller skal ende ud i noget vides ikke, men sjove var disse farveblyanter.


Ja, farlig natur, har de også derover. Det er ihvertfald vildt, og vildt sød var den. Tror faktisk ikke at jeg har set et firben siden jeg var barn. Måske var der flere dengang, måske opholdt jeg mig bare mere sådanne steder hvor disse holder til.


Sidst men ikke mindst, var vi på saltsyderiet. Meget spændende at få fortalt hvordan og hvorledes, og spændende at blive vist rundt. Mange kryddersalte og andre fødevarer lavet med saltet blev smagt, og en hel del blev købt med hjem. Ak ja, turister, hvor er de nemme at lokke.

Ja, det var så lidt fra denne ferie, der lige et par stykker mere der ligger og venter på at blive vist, og en helt masse andet. Kan i hygge jer derude, og lige om lidt, er der EF-dag.