I søndags skulle vi have været en tur på Koldinghus, sammen med vores aflastningsbarn, og min Fru moder, og når vi nu var dernede ville vi en tur over grænsen. Jeg havde nemlig i sommers lovet tøzebarnet, da vi stod på toppen af Danmark, at så skulle hun også opleve at komme til den anden ende, og hun har/havde endvidere aldrig været udenfor Danmarks grænser, sååååå... Men min mor aflyste i sidste øjeblik, og jeg synes stadig at vi skulle på den tur til Koldinghus sammen. Så vi blev enige om at udskyde Koldinhus, og så stadig tage den tur ned over grænsen, da tøsebarnet havde glædet sig sådan til det, at det var synd at udskyde det også.
Selvom det var en søndag, og vi godt vidste at butikkerne var lukkede, så valgte vi alligevel at køre ned til Flensborg by og trave lidt i gågaden. Bare så tøsebarnet kunne se lidt andet af tyskland end grænsebutikker.
Det første syn der mødte os på vej op til gågaden, var en masse snore spændt ud mellem husene, og på disse var der høngt en masse udslidte sko??? Ja, jeg spørger bare??? Kunne virkelig godt tænke mig at vide hvad det skulle fortælle???
Et fantastisk vejr havde vi, og det også hele søndagen vi var dernede. det var faktisk så skarpt et solskin, at jeg fortrød at jeg havde ladet mine solbriller ligge nede i bilen. Her ses en af de mange skønne bygninger vi så.
Jeg ved ikke om i undrer jer over, eller om jeg nogensinde har fået skrevet hvorfor der aldrig er billeder af tøsebarnet forfra, eller at jeg helst undgår at skrive hendes navn, og skriver tøsebarnet. Det er af simpelthen af etiske årsager, jeg må ikke, og vil ikke.
Efter at have travet gågaden igennem, talt om alle de mærkelige ord de skrev dernede ifølge tøsebarnet, og beundret deres pinkfarvede mønttelefon, så valgte vi at gå ned til fjorden. Der er så skønt dernede, og da især når vejret viste sig fra den mest fanstastiske side.
Vi ville over og se lidt af den anden side af fjorden, men lige der midt på stien, havde en svane placeret sig. Den sad og hvæsede og nabbede efter alle der gik forbi, og istedet for selv at flytte sig, mente den sikkert at det skulle vi forbipaserende. Jeg fik taget en del billeder af den, og lokkede Ole til at stille sig bag den, så jeg kunne få taget et billede med dem begge, men der satte svanen alligevel grænsen, den ville ikke fotograferes samme med ham. Sagde ellers til Ole, at hvis han nu lagde armen om halsen på den, så kunne de sikkert godt blive gode venner.... men nej, det ville han ikke... Hmmm... "kylling" siger jeg bare.
Ja, det var lidt andet end scrap, og de sidste indlæg har vist ikke bestået af så meget andet. Jeg vil dog lige fortælle, at jeg lørdag aften, fik en uventet, overraskende, positiv og hjertevarm opringning af Anette alias AKA, at vi skulle være så hjertelig velkommen hos dem, hvis vi skulle få brug for en pause på vores vej frem og tilbage med vores aflastningsbarn. Er det ikke bare skønt at være scrapper i sådan en verden med så mange hjertevarme mennesker, at der altid er hus og hjerterum. Tak for opringningen Anette, du gjorde min aften dejlig og varm. Knuz til dig.
.jpg)
.jpg)
