fredag, februar 26, 2010

Vinterferie del 3...

Jeg fortalte igår at jeg ville muge ud oppe i vores tøjrum, og her er resultatet. Det var helt vildt som der har været stablet op derinde det sidste års tid, lagerrum er det vel nærmest endt med. Det der var ungernes, røg ind til dem selv, og så må de altså selv tage stilling til hvad der skal ske med det.
Da jeg pakkde bilen i dag, for at køre ned i den lokale genbrug, kom datteren svansende med 2 sorte sække, der var proppet med tøj oppe fra hende. Jeg siger jer at bilen var fuld. Men hvor jeg elsker det koncept, der hedder "Let matriklen". Eller også er vi snart ved at trænge til at flytte igen, for så plejer da godt nok at ryge noget ud, men det er vist nemmere på denne måde.


Da vi kom tilbage fra afleveringsturen, stod der en pakke udenfor døren til mig???? Den var fra USA, men jeg havde ikke bestilt noget??? Pakken blev nærmest flået op, og indeni lå der de 3 nye Scrpbook trends... som jeg tegnede abonoment på i november... lækkert lækkert... så ved jeg hvad aftenen skal gå med.

Men ellers så er vinterferien jo ved at være slut, desværre. Tror at jeg vil bruge noget tid på at rydde op i mine 2 hobbyskabe oppe hos Malu imorgen... gad vide hvem det er der går sådan og roder i mine ting??? det kan jo ihvertfald ikke være mig selv... LOL...

God weekend derude...

torsdag, februar 25, 2010

Vinterferie del 2...

Igår onsdag, tilbragte jeg hele dagen ude ved min søde veninde Stine. Vi havde afsat en hel dag til at scrappe og hygge i, og det gjorde vi. Jeg blev modtaget med hjemmebagte boller, hed te og stearinlys. Mums...


Stine havde tømt sit spisebord, og beordret manden til at sætte 2 plader i, og derudover havde hun sat 2 små borde ved siden af hver stol, så vi også havde til afsætning der på... vildt, men alligevel blev alt pladsen brugt.


Jeg nåede at lave et helt LO, og fik påbegyndt på et dobbelt-LO, som lige kan anes her. Jeg kan ikke vise jer mit LO lige nu, da det er til skitseudfordringen i Aalborg scrapklub. Synes forøvrigt at alt jeg laver lige pt. er til en konkurrence et eller andet sted.

Stines er til samme skitseudfordring, så her et lille sneakpeak af hendes.


Lige et par billeder af den vordende moder, maven er ved at være stor, så stolen er godt tilbage. Huha, det er snart og lige ved og næsten, at jeg skal til at være reserve mormor. Bare jeg nu kan leve op til min nye titel.
Tak søde for en rigtig hyggelig dag, der er kun en ting at sige, og det er... "at det er en ommer".
Dagen i dag, tror jeg skal bruges på at koge en god gammeldaws hønsekødssuppe, og få ryddet op i og hovederengjort vores tøjrum ovenpå. Kan i alle have en fantastisk dag derude, ja, her sneer det jo altså igen....Suk...

tirsdag, februar 23, 2010

Vinterferie...

Jeg har vinterferie lige nu, og nyder det i fulde drag. Det er virkelig skønt at have afstand til det hele, og næsten bare foretage sig lige det man har lyst til.
Jeg vil også rigtig gerne sige tak for alle de søde og varme kommentarer, jeg har fået på forrige indlæg, det betyder så meget at man bliver forstået og hørt. Tak.

Nå, men vi har også tøsebarnet (aflastningsbarnet) i et par dage, og hun skal jo også mærke at det er vinterferie. Så i dag hentede vi Ole nede på arbejdet,og så kørte vi ellers mod Aalborg. Første stop var Læsehesten, og her havde vi 400,- i bytte til at boltrer os for i bøger og blade. Dette havde tøsebarnet aldrig prøvet før, og hun gik da helt amok, men efter lidt modifikationer, endte det med lidt Witchblade og Barbiebøger.

Så havde jeg bestilt billetter til den nye Disneyfilm, Prinsessen og Frøen. Det var en hemmelighed, så stor overraskelse der. Jeg synes at filmen fortjener topkarakter, den havde absolut det hele. Drama, spænding, gys og uhygge, sorg, kærlighed etc. Lidt som at være tilbage til de gamle Disneyfilm. Så har/kender du en i den alder, så er det bare at få dem slæbt ind og se den, så du har en undskyldning for at være med. Fantastisk og flot film.

Jeg har sørme også fået scrappet lidt. Igen et LO jeg har haft startet på, men det er jo mig i en nøddeskal. Jeg har købt nye punch fra StampinUp, som jeg har leget lidt med, jeg jo helst skal kunne bruge dem til LO'er, da jeg ikke laver kort.
Det med kort passer jo så ikke helt, da jeg har siddet og lavet kort- og LO skitse til Scrap i det Jyske. Hvor godt kortet det er, kan jo altid diskuteres, men lavet er det ihvertfald. Så jeg kan ikke vise LO'et før efter Ejsing, og yderlige 2 LO'er af tøsebarnet er lavet, som jeg hellere ikke kan/må vise. Så lidt scrap er det da blevet til.
Imorgen skal jeg ud til en veninde og scrappe hele dagen, og det glæder jeg mig vildt til. Vi plejer at have sådan nogle hyggelige dage sammen. Så mon ikke også, der kommer lidt billeder derfra. Så aftenen skal vist bruges på at få pakket lidt. Kan i hygge jer derude, og god ferie til dem der har det.

torsdag, februar 18, 2010

Så kom der lige et skarpt sving på livets vej...

Ja, der har været stille herinde i noget tid, men jeg synes ikke at der har været så meget at skrive om. Ihvertfald ikke af positive ting. Humøret har ikke været det bedste, og humør og kreativitet hænger meget sammen for mig, så heller ikke noget at vise fra den front.
Grunden har meget været, at der i noget tid været varslet afskedigelser på min arbejdsplads, så er de blevet trukket tilbage igen, og sådan har det kørt lidt frem og tilbage. Men sidste torsdag var det en realitet, og jeg blev som en ud af 4 afskediget. Det var virkelig en hård dag, lidt som at få amputeret en arm tror jeg. Det har virkelig været et hårdt slag på selvværdet. Grunden til afskedigelserne er, at vi har et meget nedadgående børnetal, og flere vokse end børn hænger selvfølgelig ikke økonomisk sammen.

Jeg har fået mange knus og kram, både gennem cyberspace og IRL af gode kollegaer og venner, og jeg ville ikke have været et foruden. Tak til alle jer, som gav jer tid til mig, det har betydet meget. Desværre har jeg også oplevet det modsatte, at folk lader som ingenting, ikke spørger til mig, eller nævner det med et ord. Det gør virkelig ondt, meget ondt.

Men prøv lige at se hvad der stod til mig, da jeg kom hjem fra arbejde igår. En rigtig stor, flot, og knitrende forårsbuket bestående af glade tulipaner. Var det fra manden... Nej... ja, hvem så... jeg kunne næsten ikke tro det... det var fra 2 skønne quinder, nemlig Jette og Netti. Med fulgte også de sødesteog varmeste ord, så selvværdet kom lidt på plads igen. Tak piger, i er bare de bedste.





Er de ikke bare skønne......

Jeg har gudskelov også en mand som står 110% bag mig, og som har båret mig gennem dette, og givet mig nogle gode peptalks. Ja, jobbet er en stor del af min identitet, men den er trods alt ikke alt. Jeg er lykkelig gift, har 2 lækre unger, vi er alle sunde og raske, så jeg ligger også lunt i svinget på den før omtalte vej.

Så, summa sumara, så er jeg er ved at være parat til nye udfordringer, og er lidt spændt på hvad der venter mig derude. Måske er det meget bedre, måske er det meget anderledes.... men måske kunne det også være at det skulle være noget helt andet....