Opdatering på strikkefronten.

Det er ikke meget jeg får strikket for tiden, det er som om jeg render surt i det hele tiden. Underligt, sådan har jeg aldrig haft det før, og er træt af at have det sådan.

Jeg er startet på et halstørklæde i påfugl i uruguaygarn (se billede) men da jeg var halvvejs, opdagede jeg en fejl i starten af arbejdet, og den kunne jeg ikke leve med, og så blev det kylet hen i et hjørne. Men har har jeg fået trævlet op, og er nu igen halvejs. Ellers ligger der et par sokker med en fejl i hælen i samme hjørne, og et sjal jeg ikke helt kan finde ud af om det skal lukkes helt af eller om det kun skal være de miderste masker, så vingerne strikkes længere.

Men jeg vil bestemme/overbevise mig selv til, "at jeg når det, når jeg når det", og ikke et sekund før. Det kan være, tænker jeg, at jeg måske har presset for hårdt på med nogle ting, og har glemt at det skal være hyggeligt undervejs.

Meyer-aften.

I går aftes, blev årets første Meyer-aften afholdt, og vi skulle denne gang mødes hjemme hos Pia. Det er en aften hvor vi er seks kollegaer der mødes, og hvor der bliver talt om alt mellem himmel og jord. Vi starter med at lave mad sammen, og mens der snittes, hakkes og røres, går snakken allerede lystigt.

Maden bliver indtaget med alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer, og taget begynder efterhånden at løfte sig, men vi frygter det ikke, så snakken fortsætter.

Efter maden er der tradition for, at vi spiller Meyer, hvor der må lyves og snydes, der bliver mobbet, grint og grædt (af grin altså). Deraf kommer navnet på vores "klub". Meyer-aften, Meyer-klubben etc.

Det er utroligt dejlig at have kollegaer som disse, udover at vi kan tale om alt, ingen emner er uberørelige, så er det så godt med denne indforståethed, man behøver ikke at skulle forklare sig en masse, de ved lige hvad det handler om. Jeg har simpelthen de bedste kollegaer der findes, de er guld værd. Det er simpelthen så vigtig med et arbejde som vores, at have hinanden, og at kunne bruge hinanden.

De er alle stærke, omsorgsfulde og givende gode quinder.

Tak for igår, og tak fordi i er jer.

En haveblog.

Ja, i dag går min haveblog i "luften", og som der står skrevet på den, er det velfriseret have man ønsker at følge, så er det ikke her. Elsker min have, min naturgrund, og jeg elsker at være i den, men det er på mine vilkår.

adr. er: http://www.havenpaahojvanggaard.blogspot.com og i er meget velkommen til at besøge den.

Jeg er simpelhen nødt til at vise jer mit seneste genbrugsfund. De er simpelthen bare så flotte, at de burde stå og pynte på en eller anden måde......hmmmm...... og sikke et håndarbejde.

Flotte ikke! De er efter alt sandsynlighed skåret til stoftryk, og gemalen mener at de er skåret i noget der hedder "balsatræ", men sikke et arbejde...... De er så skønne, og de har slet ikke været brugt, og det ved jeg hellere ikke om jeg kommer til, stoftryk er ikke lige inde her pt. Men jeg stempler jo sommetider på mit scrappapir, så måske er der en mulighed der.

Jeg elsker genbrug.................

I lørdags afholdte scrapklubben i Aalborg "Vejby scrap" deres første kursus, som var med med kursusholder Gitte Nissen fra Ohio, USA.
Vi havde lånt Nørresundby banks lokaler i Vejgård, det er en lejlighed, m. køkken, bad, stue og konferencerum, så den var fuldstændig idel til formålet.

Gitte startede med et oplæg omkring basisscrap, her så vi forskellige remedier/værktøjer som jo næsten bliver uundværlig, når man først har haft dem i hånden. Især forelskede jeg mig i, en firkantet limstift, den kan man da komme i hjørnerne med, en anden limstift, som var lang og tynd som en blyant, var også genial, nå jo, så var der også lige nogle pensler til at komme vand indeni som var genial til distressing, og......... ja, jeg kunne blive ved. Det hele kunne bruges, især efter man havde set dets formål.
Så fortalte Gitte noget om farver, om at bygge et LO op, brugen af forskellige papirer, men især vellum, som Gitte har en forkærlighed for.


Efter en super frokost, kinesisk, så gik vi igang med distressingskurset.
Vi startede ud med, ud med at lege med kridt og vat, i alle mulige og umulige afskygninger. Vi lærte hvordan man fik lagt nogle pæne kanter/skygger, hvordan man kunne farvelægge papiret til et kommende LO, vi klippede punch at det farvede, og vi brugte de smarte pensler med vand i, og "flyttede" nærmest farve foran penslen.
Tilsidst "krattede" vi kridt i dets kanter, ned i et vandbad, hvorefter vi komvores papir i, som så nærmest blev mamoreret. Smart, virkelig smart. Dette papir skulle så blive starten til vores LO.

Sådan kom det færdige LO, til at se ud, synes ikke pt. at jeg har et billede der passer. Den store matte bagerst, er jeg ikke helt tilfreds med selv, kanterne skule distress med kridt mens papiret endnu var fugtigt, så kanter ville begynde at krølle samtidigt. Dette lykkedes ikke. Farverne er ikke ret godt gengivet på dette billede, og mamoreringen på den bagerste matte ses desværre næsten ikke.

Alt i alt, en rigtig hyggelig lørdag, hvor der blev lært en masse, og hvor aha-oplevelserne florerede. Tak til Gitte for en rigtig god dag, det er absolut ikke sidste gang, at vi køber sådan et kursus.

Jeg har i dag været på Aalborg teater med min klasse, og set forestillingen Robin Hood. Udover at det er ved at være flere år siden jeg har været i teatret, og endnu flere år siden at det har været Aalborg teater, så var det den fedeste forestilling jeg længe har set. Det var en forestilling, der virkelige dragede børnene, og let tog dem med ind i hele dette univers. Forstillingen var fuldstændig i børnehøjde, men voksne med en glad sjæl har/havde ihvertfald ingen problemer med at følge med ind.

Skulle jeg nævne noget specielt for mig selv, syntes jeg at "Sheriffen af Nottingham", spillet af Steffen Eriksen, var suveræn godt gået. Han spillede så gennemlevende, så intenst, ja, jeg ved faktisk slet ikke hvad ord man bruger inden for denne branche, men ha stod som rigtig godt skuespil for mig.

Da vi kom tilbage på skolen og spiste vores mad, var der en stilhed i klassen, der var så "højlydt", jeg aldrig har kendt magen. Der skulle virkelig fordøjes nogle indtryk, af os alle.

Fotos: Lars Horn / Baghuset